Det er de store hvide gummisko, der har givet navn til Michael Kviums maleri. For titlen er ’Big Foot’. Men det er appelsinhuden på løberens lår, der springer mest i øjnene. Denne ret iøjnefaldende detalje gør ligefrem billedet (som tilhører Kunsten i Aalborg) til noget særligt.
Når malere før i tiden havde valget mellem at skildre appelsinhud eller skabe ferskenteint, valgte de gerne det sidste. For hånden på hjertet, eller rettere på lårene: Hvor ofte ser man appelsinhud repræsenteret i ældre kvindeportrætter? Hvor ofte ser man i det hele taget direkte kornfede mennesker foreviget i i den eksklusive kategori af værker, der findes i fine kunstsamlinger og på kunstmuseer?








