0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frank Nielsen
Pr-foto: Frank Nielsen

»Børns musikalske og kulturelle dannelse er et vigtigt fundament for deres liv«, lyder det fra Mette Bock (LA), der netop har offentliggjort en ny musikhandlingsplan.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal dine børn jamme sig til dannelse: Mette Bocks nye plan vil styrke børns musikalske udfoldelser

Børn og unge skal udfolde sig musikalsk. Sådan lyder hovedbudskabet i den firårige musikhandlingsplan fra Kulturministeriet, som netop er offentliggjort. Det skal være slut med at skubbe den kulturelle dannelse i baggrunden, siger kulturminister Mette Bock (LA).

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hiphop i børnehøjde og leg med rim og ord. En rejse ind ind i jazzmusikkens kringlede historie gennem sjov på trommer og bas. Og klassisk klavermusik i kombination med 3D-animationsfilm.

Det er noget af det, danske skolebørn landet over kan se frem til at få endnu mere af de kommende år, hvor en række nye initiativer skal styrke den musikalske bevidsthed hos landets børn og unge.

I alt er der i Kulturministeriets netop offentliggjorte handlingsplan for musik afsat 23,2 millioner kroner til ungdommen over de næste 4 år.

Fokus er på fremtiden, fortæller kulturminister Mette Bock (LA), og derfor er musik for og af børn og unge et af de områder, ministeren nu prioriterer at styrke.

»Børns musikalske og kulturelle dannelse er et vigtigt fundament for deres liv. Musik er mange ting og mange genrer, og derfor skal børn præsenteres for et bredt udsnit. Og den bedste måde at gøre det på er at involvere børn selv«, siger hun.

»Vi har gennem nogle årtier været ret optaget at vores problemer i for eksempel Pisa-undersøgelser, og det med god grund, men det har samtidig betydet, at den kulturelle dannelse nok er blevet skubbet en lille smule til side. Men det er altså en vigtig del, som vi skal fokusere på i de kommende år«, siger kulturministeren.

I den samlede pulje, som også skal styrke dansk musiks gennemslagskraft i såvel udlandet som regionale spillesteder, er i alt 158 millioner kroner øremærket til en række initiativer mellem 2019 og 2022.

Dannelse med jazz

Af handlingsplanen for musikområdet fremgår det blandt andet, at man skal præsentere børn for en bred variation af musikgenrer. Og en af dem, som skal føre den ambition ud i livet, er lederen af projektet ’Levende musik i skolen’, Ebbe Høyrup.

»Ideen med at være på skolerne er, at man når ud til alle børn, som dermed får muligheden for at høre noget musik, de ellers ikke ville få hørt. Og ikke mindst, at børn og unge oplever musik med stor bredde og af høj kvalitet«, siger han.

’Levende musik i skolen’ arrangerer hvert år mellem 2.000 og 2.500 koncerter landet over med professionelle musikgrupper, og genrerne spænder fra klassisk musik over verdensmusik og folkemusik og til mere eksperimenterende genrer.

Og at det ikke ligefrem er Rasmus Seebach eller Benal, der tages udgangspunkt i, er helt bevidst, understreger Ebbe Høyrup.

»Ideen er netop den her dannelsesdimension, at åbne børnenes ører for det, de ellers ikke har en chance for at få hørt. Og med de nye penge fra musikhandlingsplanen skal vi til også at fokusere mere på at få børnene til at spille selv. At sætte børnenes egen musikudfoldelse i centrum. Det kunne for eksempel være inkluderende korkoncerter, stomp eller andre ting, hvor børnene selv tager del i det«.

Musik skal give selvtillid

Ifølge kulturminister Mette Bock er ambitionen med den nye firårsplan blandt andet at få skabt et endnu tættere samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler.

»På den måde får vi bragt musikskolelærernes kompetencer ind i skolerne, så alle børn får mulighed for at stifte bekendtskab med det musikalske univers, hvilket er meget vigtigt«, siger hun.

Musikskolerne er tidligere blevet kritiseret for at have en social slagside. Er det noget, I har tænkt med ind i jeres handlingsplan?

Annonce

»Ved at støtte en række initiativer, som finder sted på folkeskolerne, forsøger vi at undgå, at det kun bliver for de få eller de ressourcestærke. Og samtidig betyder det naturligvis, at en del af børnene efterfølgende vil bevæge sig videre over i musikskolernes egne tilbud«, siger hun.

Mette Bock fremhæver ’OrkesterMester’ som et af de projekter, hvor den ambition allerede er godt i gang med at blive realiseret.

Projektleder Benedicte Christiansen fra ’OrkesterMester’, som altså nu kan se frem til en økonomisk håndsrækning, fortæller, at man allerede på nuværende tidspunkt arbejder målrettet med 1.500 børns musikalske udvikling på 9 folkeskoler.

Hun glæder sig over, at pengene, der følger med Kulturministeriets nye handlingsplan, gør det muligt at udbrede projektet til flere skoler.

»OrkesterMester tager udgangspunkt i en kombination af musikskolernes og folkeskolernes formål. Det handler om instrumentale kundskaber, om at opbygge lokale musikmiljøer, om børnenes erkendelse og fantasi og ikke mindst om at styrke tilliden til egne evner«, siger hun.

»Hvis børn kommer i gang med musikken og får lov at spille sammen fra en tidlig alder – og ikke mindst får lov til at optræde og få kvalificeret undervisning – ved vi fra international forskning, at det har enormt mange positive afledte effekter på deres liv. Det kan føre til stolthed over skolen, selvtillid hos børnene og deres familier, sammenhold og ikke mindst spilleglæde. Og det er altså noget, både børnene selv og familier, skoler og kommuner får rigtig meget ud af«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?