Udviklingen går den forkerte vej for journalisters sikkerhed, konkluderer ny rapport. Afslørende journalistik er farligere end førhen, siger ekspert.

2018 var et blodigt år for medierne: »Det er mere eller mindre straffrit at overfalde eller myrde journalister«


  27-årige Jan Kuciak var en af de 80 journalister, som er blevet dræbt i løbet af 2018. Foto: Bundas Engler/AP
27-årige Jan Kuciak var en af de 80 journalister, som er blevet dræbt i løbet af 2018. Foto: Bundas Engler/AP
Lyt til artiklen

Om morgenen 26. februar i år kørte slovakisk politi op foran et uanseligt, hvidmalet hus i landsbyen Velka Maca 65 kilometer uden for hovedstaden Bratislava.

Familiemedlemmer til den 27-årige undersøgende journalist Jan Kuciak havde kontaktet ordensmagten, efter at hverken Kuciak eller kæresten Martina Kusnirova havde reageret på opkald og sms’er i fire døgn.

Indenfor fandt politiet ligene af det unge par. Skudt i hoved og bryst.

Jan Kuciak var midt i arbejdet med at afsløre forbindelser mellem slovakiske interesser og den italienske mafia, og den efterfølgende undersøgelse konkluderede, at graverjournalisten blev myrdet på grund af sit journalistiske virke.

Dobbeltmordet kastede Slovakiet ud i en politisk krise, som tvang premierministeren til at gå af, men alligevel er henrettelsen af journalister ikke noget særsyn.

I en netop offentliggjort rapport fra organisationen Journalister uden Grænser konkluderes, at der i løbet af 2018 er blevet slået 80 journalister ihjel. Det er en stigning på 8 procent sammenlignet med året før.

Samtidig sidder 348 reportere fængslet, og 60 holdes som gidsler. Tallene er udtryk for et »hidtil uset niveau af fjendtlighed rettet mod medierne«, konkluderer organisationen.

Og de er ikke de eneste, der er bekymrede over udviklingen i den globale pressefrihed.

»Desværre har situationen bestemt ikke ændret sig til det bedre. Og det er stadigvæk sådan, at kun omkring 6-7 procent af drabene på journalister opklares. Det er mere eller mindre straffrit at overfalde elle myrde journalister, og det er et kæmpe problem. Det er den situation, som inviterer til at lukke munden på dem, der undersøger de brodne kar«, siger Mogens Blicher Bjerregaard, formand for European Federation of Journalists.

Ifølge Bjerregaard er der sket en udvikling, hvor det tidligere hovedsageligt var i krigs- og konfliktzoner, at journalister risikerede deres liv, til at det nu også er livsfarligt at være undersøgende journalist. Selv de steder, som ikke traditionelt er blevet opfattet som usikre.

»Noget af det, som er sket på det seneste, er, at den grænseoverskridende, undersøgende journalistik er blevet styrket. Men det har samtidig betydet, at vi ser flere trusler og mere chikane. Og det er rigtig vigtigt, at vi får dæmmet op for det. Det er vigtigt at huske på, at både Jan Kuciak og den maltesiske graverjournalist Daphne Caruana Galizia modtog trusler, før de blev slået ihjel, og det er derfor, vi er nødt til at reagere på truslerne meget tidligere«, siger han.

EU er ikke længere sikkert

Ifølge Mogens Blicher Bjerregaard er en af de måder, hvorpå man kan styrke sikkerheden for journalister, initiativer som FN’s ’Plan of Action’, som blandt andet skal gøre det lettere for journalister, der udsættes for overgreb, at rapportere det.

Men appellerer den slags initiativer ikke kun til dem, som i forvejen ved, at man ikke skal legitimere eller medvirke til overgreb på pressen?

»Jeg tror på, at et kontinuerligt pres i kombination med dialog ændrer tingene og kan skabe forståelse for, hvor vigtigt det er, at journalister kan arbejde uden at skulle frygte for deres liv«, siger han.

Den opfattelse deles af lektor og medieforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lars Kabel.

»Der er ingen tvivl om, at et internationalt og vedvarende fokus på truede journalister har en beskyttende effekt. I for eksempel Tyrkiet har det internationale journalistforbund og mange andre har haft succes med at få skabt mest mulig opmærksomhed om de fængslede journalister. Men der er naturligvis stadig nogen, for eksempel det saudiske regime, der er uden for pædagogisk rækkevidde«, siger han.

Men drabet på Jan Kuciak – og den maltesiske graverjournalist Daphne Caruana Galizia sidste år – er også udtryk for, at netop den pædagogiske rækkevidde indsnævres i øjeblikket, vurderer Lars Kabel.

»Når man arbejder med kritisk afslørende journalistik på den her måde, kan det selv i demokratiske lande øge risikoen for at blive dræbt. Husk på, at Malta er et EU-land. Det samme er Slovakiet. At journalister også bliver slået ihjel her, er en ny og bekymrende tendens«, siger han.

Johan Varning Bendtsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her