0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Nils Thorsens revsende årskavalkade: Tak for ingenting, I livsforskrækkede, kulturradikale klimakværulanter

I 2018 blev vi alle spulet igennem og står tilbage kun iført vores sande, selviske natur. Om vi er bankdirektører, hærchefer eller kulturradikale hjemmehyklere med balkjolen nede om anklerne. Vi kårer her de 14, som alligevel gjorde 2018 til en udsøgt kulturel fornøjelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Nå, I feje, kulturradikale kræ. Så sidder I der igen og hyggefiser helt tørre i ganen af forventning. Med ståpels på lænden. Mens I venter i en blanding af lad, åndsforladt skadefryd og smålummer forventning på, at en anden en skal strø sand i næverne og give sig til at uddele perfide franske manchetter til konger, kendisser og kulturkoryfæer.

Så kender vi jer igen. Hykleriets frygtløse fortrop. Hvis vi indførte offentlige steninger her i landet, ville I skrige og skråle og gå i fakkeltog og samle underskrifter, ringe til Amnesty og Grevinde Danner, Bjørn Elmquist og Ciskønnede Cyklister Uden Grænser. Først. Men på selve dagen skulle I nok stå der. Som de første. Og stirre med åben mund i halve timer uden at blinke af frygt for at gå glip af noget.

Selv skal I bare ikke nyde noget af at bagtale nogen. Og da slet ikke på tryk. Man er jo kun en stakkels, lille, forsvarsløs læser, ikke? Ren som en vådserviet. Sart som en drøbel. Men bevares. I anerkender selvfølgelig satirens funktion i det senmoderne og bliver derfor gerne hængende lidt, mens jeg får fjolserne til at bløde, ikke?

Vi kan jo heller ikke have, at andre bare sådan går og lykkes med for meget, vel? Ikke ustraffet i hvert fald.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden