Svend Brinkmann konstaterer, at han er borger i det, sociologen Steffen Mau kalder »det metriske samfund«. Vi måler alt, vores vægt, kalorierne vi indtager, vores børns præstationer, antal klik, denne artikel får på nettet. Men er vi bevidste om, at vi bliver, hvad vi måler?

Brinkmanns forslag til dit nytårsforsæt: Du bliver, hvad du måler - så mål dig mindre

Arkivfoto Peter Hove Olesen
Arkivfoto Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Næsten alle morgener bliver jeg vækket af alarmen på min smartphone. Den måler tiden for mig, og jeg skal helst sove 8 timer, i hvert fald 7. Jeg holder øje med antallet af søvntimer. Jeg vejer mig også næsten hver morgen. Ikke fordi jeg er overvægtig, men bare fordi jeg har vænnet mig til at måle min vægt. Jeg har også en blodtryksmåler, men den bruger jeg nu sjældent.

Ved morgenbordet studerer jeg kalorieindholdet i produkterne. Der er mål for, hvor mange kalorier man bør indtage, og hvor mange der bør komme fra sukker. Hvis det er weekend, løber jeg en tur. Jeg har en app, der måler antallet af kilometer, gennemsnitsfarten og den estimerede forbrænding. Jeg kan konkurrere mod andre, der har den samme app. Jeg har rekorden som ’King of the Mountain’ på en enkelt stigning. Jeg har også en stressmåler på telefonen. Jeg plejer at være i det gule felt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her