0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Holger Damgaard
Arkivfoto: Holger Damgaard

Den danske svømmer Ragnhild Hveger vinder sølv i 400m fri ved OL i Berlin i 1936. I Danmark var hun, takket være sportskommentator Gunnar 'Nu' Hansen, også kendt som 'Den Gyldne Torpedo'. Ragnhild Hveger afsonede efter krigen to års karantæne for påståede nazi-sympatier. Her er hun fotograferet sammen med svømmeren Inge Sørensen (th) inden afrejsen til Berlin i 1936.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Var din morfar nazist? Tusinder har snuset i dansk nazikartotek fra krigen

Nyligt offentliggjort liste over medlemmer af det danske nazistparti, DNSAP, er downloaded tusindvis af gange.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke gået stille af sig, at foreningen Danske Slægtsforskere i år valgte at offentliggøre en del af de navne, der optræder på det såkaldte Bovrup-kartotek over danske nazister før og under Anden Verdenskrig.

Siden 1. november har det via Slægtsforskernes Bibliotek været muligt at downloade en digitaliseret liste med navnene på godt 5000 af de knap 23.000 personer på listen.

Og der har været gang i tasterne, fortæller bibliotekets leder og næstformand i Danske Slægtsforskere, Per Andersen.

»Der har været meget stor interesse for at downloade det«.

»Normalt er der måske 100, der henter dét, vi lægger ud, men Bovrup-listen er blevet downloadet mere end 11.000 gange«, siger han.

Omgærdet af nysgerrighed

Bovrup-kartoteket har da også altid været omgærdet af stor nysgerrighed.

Det stammer fra en afskrift af medlemslisten i Danmarks National-Socialistiske Arbejderparti (DNSAP), som medlemmer af Modstandsbevægelsen foretog i maj 1945 kort før ophøret af den tyske besættelse.

Modstandsfolkene fandt medlemslisten hjemme hos DNSAP-leder Frits Clausen i den sønderjyske by Bovrup, der derfor har lagt navn til kartoteket.

Listen blev trykt, men en byretsdom fra 1946 fastslog, at navnene på medlemmerne af det danske nazistparti skulle lægges under arkivloven, så kun forskere og andre med gyldig grund kunne se navnene i Rigsarkivet.

Historisk kildemateriale

Nu er der imidlertid gået så lang tid, at Danske Slægtsforskere har frigivet navnene på dem, der er født i 1908 eller tidligere, og som derfor ville være mindst 110 år i dag.

»For os har det handlet om, at det har været et efterspurgt redskab for slægtsforskere«.

»Men overordnet mener jeg også bare, at der her er tale om et historisk kildemateriale, der skal offentliggøres, fordi det på linje med andet kildemateriale gør os klogere på vores fortid«, siger Per Andersen.

De fleste medlemmer - 2.303 personer - er opført med erhvervet landmand/gårdejer i kartoteket.

Derudover er arbejdsmænd/kvinder, assistenter, repræsentanter og ekspedienter de hyppigste stillingsbetegnelser i medlemskartoteket.

Danske Slægtsforskere vil i 2019 tilføre 2.000-3.000 navne til den digitaliserede liste.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden