Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningTogulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen blev dækket intenst af de danske medier. Men hvor går grænsen for, hvilke billeder medierne skal bringe fra ulykker?
Karen Bro, chefredaktør Ekstra Bladet
»Det, der er ved situationer som den her ulykke, er, at man jo ikke har en tekstbog, der definerer, hvor grænsen går. Men man skal selvfølgelig tænke sig om i forhold til, hvad der er relevant at bringe, og hvad der ikke er. Jeg synes, det er relevant at bringe billeder, der viser, hvor voldsom ulykken har været på en måde, så man kan se, hvor beskadiget togvognene er. Vores opgave er jo at komme tæt på omfanget af, hvad der er foregået«.
»Det, som ikke må ske, er, at vi ikke udfylder den opgave, vi som medier har. Og den opgave er at dække virkeligheden. Onsdag var den virkelighed meget grum, og der er det vores opgave at fortælle læserne, hvad der er foregået. Vi skal dokumentere det forløb, og det skal også ske via billeder. Det skal vi ikke ryste på hånden i forhold til, selv om vi selvfølgelig skal tænke os grundigt om og vurdere, hvilke billeder der er relevante i forhold til vores opgave under hensyntagen til de pårørende og de døde. Men vi må ikke sige, at den balance er så svær at finde, at vi helt lader være, for så løser vi simpelthen ikke det, vi er sat i verden for«.
»Vi lavede dog en stor fejl onsdag formiddag, hvor vi kom til at efterlyse billeder fra ulykken. Men det skal vi ikke gøre, og det var en fejl, som heldigvis blev rettet. Men jeg er ked af, at vi gjorde det, og jeg beklager det«.
Aske Kammer, lektor IT-Universitetet
»Der findes ikke en fast definition på, hvor grænsen går, og derfor bliver det en vurdering fra sag til sag og fra medie til medie. Det, man typisk vil gøre i forhold til den her type begivenheder, er at undgå meget grafiske, udpenslede billeder af ulykkens menneskelige omkostninger. Men den materielle skade vil det ud fra en journalistisk selvforståelse være i orden at vise, fordi det kan være med til at illustrere omfanget og alvoren i det, der er sket«.
»Det er journalistikkens opgave at vise den verden, vi lever i – også når det ikke er særlig kønt. Og med en teknologisk udvikling, hvor alle efterhånden er i stand til at tage billeder af hvad som helst og dele det hvor som helst, er det som regel nok bedre at det, der kommer ud, har undergået nogle redaktionelle og etiske overvejelser«.
»Faktisk kan vi se over de senere år, at der er sket en redaktionel modning af, hvad medierne viser. Man venter lidt længere, før man publicerer billeder fra voldsomme begivenheder. Ved terrorangrebet i Belgien for små tre år siden var der billeder af sårede ude meget tidligt. Det samme ved terrorangrebet i Norge i 2011. Og der må man sige, at ved en begivenhed som den her, der er det jo nogle anderledes sobre billeder, man bringer«.
Anne Mette Svane, chefredaktør Politiken
