0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Togulykken på Storebæltsbroen onsdag blev dækket intenst af de danske medier, der også viste billeder inde fra de beskadigede togvogne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekstra Bladets chefredaktør: Det var en stor fejl at efterlyse billeder fra togulykken

Efter togulykken onsdag er det blevet diskuteret, hvor tæt medierne bør gå i dækningen af ulykker. Ikke mindst hvad angår billeder fra ulykkesstedet. Balancen er hårfin, mener chefredaktører.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Togulykken på Storebæltsbroen onsdag morgen blev dækket intenst af de danske medier. Men hvor går grænsen for, hvilke billeder medierne skal bringe fra ulykker?

Karen Bro, chefredaktør Ekstra Bladet

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

»Det, der er ved situationer som den her ulykke, er, at man jo ikke har en tekstbog, der definerer, hvor grænsen går. Men man skal selvfølgelig tænke sig om i forhold til, hvad der er relevant at bringe, og hvad der ikke er. Jeg synes, det er relevant at bringe billeder, der viser, hvor voldsom ulykken har været på en måde, så man kan se, hvor beskadiget togvognene er. Vores opgave er jo at komme tæt på omfanget af, hvad der er foregået«.

»Det, som ikke må ske, er, at vi ikke udfylder den opgave, vi som medier har. Og den opgave er at dække virkeligheden. Onsdag var den virkelighed meget grum, og der er det vores opgave at fortælle læserne, hvad der er foregået. Vi skal dokumentere det forløb, og det skal også ske via billeder. Det skal vi ikke ryste på hånden i forhold til, selv om vi selvfølgelig skal tænke os grundigt om og vurdere, hvilke billeder der er relevante i forhold til vores opgave under hensyntagen til de pårørende og de døde. Men vi må ikke sige, at den balance er så svær at finde, at vi helt lader være, for så løser vi simpelthen ikke det, vi er sat i verden for«.

»Vi lavede dog en stor fejl onsdag formiddag, hvor vi kom til at efterlyse billeder fra ulykken. Men det skal vi ikke gøre, og det var en fejl, som heldigvis blev rettet. Men jeg er ked af, at vi gjorde det, og jeg beklager det«.

Aske Kammer, lektor IT-Universitetet

IT Universitetet
Foto: IT Universitetet

»Der findes ikke en fast definition på, hvor grænsen går, og derfor bliver det en vurdering fra sag til sag og fra medie til medie. Det, man typisk vil gøre i forhold til den her type begivenheder, er at undgå meget grafiske, udpenslede billeder af ulykkens menneskelige omkostninger. Men den materielle skade vil det ud fra en journalistisk selvforståelse være i orden at vise, fordi det kan være med til at illustrere omfanget og alvoren i det, der er sket«.

»Det er journalistikkens opgave at vise den verden, vi lever i – også når det ikke er særlig kønt. Og med en teknologisk udvikling, hvor alle efterhånden er i stand til at tage billeder af hvad som helst og dele det hvor som helst, er det som regel nok bedre at det, der kommer ud, har undergået nogle redaktionelle og etiske overvejelser«.

»Faktisk kan vi se over de senere år, at der er sket en redaktionel modning af, hvad medierne viser. Man venter lidt længere, før man publicerer billeder fra voldsomme begivenheder. Ved terrorangrebet i Belgien for små tre år siden var der billeder af sårede ude meget tidligt. Det samme ved terrorangrebet i Norge i 2011. Og der må man sige, at ved en begivenhed som den her, der er det jo nogle anderledes sobre billeder, man bringer«.

Anne Mette Svane, chefredaktør Politiken

Annonce

Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

»Der er stor forskel på, hvilke typer af hændelser, vi taler om, når vi diskuterer, hvilke billeder, vi vælger til og fra. Når der er tale om en så stor ulykke som den, der skete onsdag, har man simpelthen brug for at se billeder for at forstå, hvad det egentlig er, der er sket. Men der er stor forskel på, hvor tæt man går på, og om der er tale om billeder, som afslører ofre eller dele af dem. Og det er nok der, grænsen går. Man skal kunne forstå ødelæggelserne, men vi ønsker ikke i forbindelse med den her ulykke at vise ofrene eller dele af dem«.

»Vi har primært bragt billeder af toget udefra, så man kan se, hvad der sker på broen, men vi har også været tæt på forenden af toget, ligesom vi har bragt enkelte billeder inde fra togvognene, hvor man kan se, hvordan dele af toget nærmest er skåret over. Og det er for at kunne illustrere den voldsomme kraft, ulykken er sket med«.

»Når der sker så stor en katastrofe, har vi en enorm vigtig opgave i at formidle de oplysninger og billeder, vi får ind, hurtigt og præcist. Og i går var der billeder, vi valgte ikke at bruge, fordi de var for voldsomme. Vi har redigeringsretten, og dermed er det også os, der definerer, hvor grænsen går. Men vi lytter selvfølgelig også til, hvilke opfordringer myndighederne kommer med«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?