Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
HBO
Foto: HBO
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmelderne anbefaler: Den kommende uge er Cumberbatch på banen i en lidet sexet Brexit-sammenhæng

Ny film med Clint Eastwood som både instruktør og i hovedrollen. Eastwood er 87 år gammel, men det er jo intet ved siden af Beethoven, som til næste år fylder 250. DR SymfoniOrkestret varmer op til den store fejring i næste uge, hvor der også er premiere på tv-filmen ’Brexit’ med en vis Benedict Cumberbatch på rollelisten.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KIM SKOTTE OM FILM:

The Mule. Instr. Clint Eastwood. Biografpremiere 10. jan.

Han er sej som sålelæder, den 87-årige Clint. Ufortrødent klør Eastwood på som instruktør, og i ’The Mule’ spiller han til og med selv hovedrollen for første gang siden ’Gran Torino’ for ti år siden.

I ’The Mule’ spiller han 90-årig narkokurér for Sinaloa Kartellet. En historie fra det helt autentisk uvirkelige liv, som synes at ligge til Clint Eastwoods lange, hårde højreben.

THOMAS MICHELSEN OM KLASSISK:

Beethoven: Fidelio. Koncerthuset. 10. og 11. jan.

Nu er der kun et år til den store Beethoven-fejring i 2020, hvor alle tiders komponistgeni fylder 250 år, og der varmes allerede op.

I Koncerthuset sker det i næste uge med Beethovens eneste opera, det højstemte redningsdrama om den politiske fange Florestan, der reddes ud af fangekælderen af sin trofaste elskede Leonore – forklædt som manden Fidelio. Ghita Nørby guider gennem aftenens forkortede udgave, der selvfølgelig synges på tysk. Østrigeren Manfred Honeck dirigerer et hold af internationale solister, DR’s kor og DR SymfoniOrkestret.

PETER MICHAEL HORNUNG OM KUNST:

Luise Sejersen: Threshold Spaces. Eks-Rummet. Åbner 12. jan.

Ikoner er meget mere end blot billeder, malet med f.eks. æg-tempera på en træplade. For Luise Sejersen er en ikon også den materielle og spirituelle overgang til en anden tilstand og danner det nødvendige led i en metafysisk proces, hvor man gennem bøn og meditation opnår en dybere forståelse af det ikoniske motiv.

Fordi man gennem sådan et ikonmaleri går ind i en anden dimension, har hun givet sin nye udstilling titlen ’Threshold Spaces’, dvs. ’Tærskel-rum’, idet man med udgangspunkt i billedet bevæger sig over en åndelig tærskel. Luise Sejersen, der uddannet fra bl.a. Valand Academy of Fine Arts, har også tidligere beskæftiget sig med spirituelle emner.

Ideen bag ’Threshold Spaces’ er opstået i forbindelse med et ophold på Det Danske Institut i Athen, hvor kunstneren bl.a. studerede religiøse billeder fra antikken og den oldkristne tid. Eks-Rummet har adresse på Prags Boulevard 51 i København, og udstillingen har vises indtil 20. januar.

KIM SKOTTE OM BEAT:

Baal: Time Is Old. Eurodope Records. På gaden 11. jan.

Når man nu er teatralsk og dramatisk anlagt, giver det mening at lave teatermusik. Hvilket Baal med den karismatiske sanger Bjørn Fjædstad i spidsen så har koncentreret sig om de senere år. Men nu barsler Baal ved indgangen til sit 25. år med sit første album siden 2009. Efterfølgeren til ’Behind Your Echoes’ har fået titlen ’Time Is Old’. Hvad tiden end er, så er den i hvert fald inde til et comeback for Baal.

HBO
Foto: HBO

Benedict Cumberbatch i rollen som spindoktoren Dominic Cummings i HBO Nordic-serien 'Brexit'.

HENRIK PALLE OM TV:

Brexit. HBO Nordic. Premiere 7. jan.

Almindeligvis har vi set den engelske superstjerne Benedict Cumberbatch i diverse grader af lækkerhed, hvad enten der så var tale om i den kloge ende som ’Sherlock’ eller den selvdestruktivt arrogante som i ’Patrick Melrose’. Men nu er han altså på banen i en lidet sexet sammenhæng.

I tv-filmen ’Brexit’ spiller han nemlig rollen som spiondoktoren Dominic Cummings, der kørte kampagnen ’Vote Leave’, og altså er en af hovedarkitekterne bag Theresa Mays nuværende mastodontiske politiske hovedpine. Mon ikke det bliver lidt sjovere end Mogensen og Christiansen?

JES STEIN PEDERSEN OM BØGER:

Hanne Højgaard Viemose: ’HHW, FRSHWN’. Gyldendal. Udkommer 11. jan.

Det er ikke til at vide, hvordan virkeligheden vil slå krøller på sig selv i Hanne Højgaard Viemose energiske romaner. Måske fordi virkeligheden bare sker, og så må hendes personer jo bare se at hænge på.

I ’HHV, FRSHWN’ kan det både føre til ’dødsknald’ i Amazonas og et møde med spøgelser i den islandske ødemark. Så, hvordan er man både mor, kvinde, abe og heks? Svaret findes, lover forlaget, i Viemoses nye roman, hvor alt kan ske….

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden