Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Her ses John Nehm i 2004.

Her ses John Nehm i 2004.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nekrolog over John Nehm: Han blev kaldt ’arbejderlitterær’, men løftede sig ud over denne betegnelse uden at miste hverken jordforbindelse eller værdier

Forfatteren John Nehm er død. Han blev 84 år gammel.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hans forfatterskab blev sat i gang af en depression, eller som det hed dengang: et nervesammenbrud.

For en arbejder som John Nehm blev nedturen en ’kulturpause’, som han selv udtrykte det. Han var arbejder, rundet af en opvækst i små kår på Nørrebro og Amager og med et væld af ufaglærte job bag sig.

Arbejdsmand, chaufførmedhjælper, silketrykker, slagterforbundter m.m.

Som han selv sagde efter behandlingen på Montebello, som han skrev om i en af sine selvbiografiske bøger: »En vis form for frihed får man, og man kan få tid til at spørge sig selv: Hvem er jeg egentlig, og hvor har jeg tænkt mig at gå hen?«.

Nehm, der var socialdemokrat, blev rundet af fattigdom, klassekamp, socialisme. Han blev rubriceret som ’arbejderlitterær’, men løftede sig ud over denne betegnelse uden at miste hverken jordforbindelse eller værdier. Han fortalte enkelt og nærværende og med stor indlevelse om arbejderklassens tilværelse, og han var meget læst særligt i halvfjerdserne og firserne. Hans læsere kunne mærke, at han vidste, hvad han skrev og talte om.

Blandt Nehms væsentligste udgivelser er romanen ’Dagen og vejen’ (2000), som Bent Mohn her i avisen kaldte et pragtværk, »folkekomedie med socialt engagement, en udløber af en bredt anlagt samfundskritisk romangenre, man troede uddød. Den blinker med grelle, kulørte effekter, men glemmer ikke humoren og følsomheden. Den er stor, saftig underholdning«.

Nehm skrev omkring fyrre bøger inden for alle genrer: romaner, noveller, digte. Både for voksne og børn.

Flere teaterforestillinger blev det også til, og vi kan takke ham for en af halvfjerdsernes bedste danske film, ’Johnny Larsen’, som er baseret på hans roman ’Ståsted søges’.

Erik Clausens ’De frigjorte’, hvor Clausen selv spillede Viggo, den fyrede smed med identitetsproblemerne, er baseret på Nehms roman af samme navn. Nehm var i mere end 50 år gift med sin Rita.

Hans bøger er blevet belønnet af fagbevægelsen med LO’s Kulturpris 1980, Fremads jubilæumslegat 1984, Jord og Betonarbejdernes Kulturpris og SID’s Arbejdernes Kulturpris i 1994.

John Nehm blev 84 år.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden