Da jeg var ung forfatter, fik jeg engang et lift af Ib Michael. Han havde lige købt sig en spritny Alfa Romeo og kom og hentede mig standsmæssigt på privatadressen. Det var november. Det regnede.

Af grunde, jeg ikke længere husker, var vi nødt til at gøre et stop på motorvejen. Vi kørte ind til siden, vi steg begge ud. Det var noget med bagagerummet, der skulle åbnes. Det regnede kraftigt, og jeg kan huske, at Ib Michael, netop da bagagerummet klappede op, nærmest råbte mod Gud i himlen: »Hvorfor skal det være sådan?«.