Omringet af otte vagter i uniform tvinges han stiv af rædsel gennem fængselsgange og videre ind i det dunkle henrettelseslokale. Han er ung og hedder Jacek Lazar. Grønt neonrør lyser. Den idealistiske, nyudklækkede advokat – den eneste karakter med et moralsk højere rum – bevidner desillusioneret mareridtsforestillingen. En omstændelig proces, som vi følger skridt for skridt, som var vi med i realtid.

En katolsk præst lægger hånden på Jaceks pande. Knægten griber den for at kysse den. En engel er han ikke, vi har lige været vidne til hans bestialske og langtrukne rovmord på en taxachauffør. Og alligevel er han det måske netop i livets trøstesløse afslutning. Dommen læses op.