Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Begrebet det postfaktuelle samfund peakede i medierne i 2016 og 2017. Var begrebet bare et modelune i rækker af samfundskarakteristikker, som kommentatorer og forskere slynger ud, spørger Svend Brinkmann i denne kommentar.

Brinkmann: Var det postfaktuelle samfund bare endnu et af kloge-ågernes modeluner?

Svend Brinkmann, professor i psykologi, fik sit folkelige gennembrud med bogen 'Stå fast'. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Svend Brinkmann, professor i psykologi, fik sit folkelige gennembrud med bogen 'Stå fast'. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Forleden kom jeg til at tænke på, at det var længe siden, jeg havde hørt noget om det postfaktuelle samfund. For få år siden var begrebet ellers på alle oplyste borgeres læber. Det var efter Brexit og valget af Trump, og avisredaktører og kommentatorer stod i kø for at begræde tabet af fakta og viden til fordel for spin, følelser og fake news.

Jeg besluttede mig for at opsøge fakta og konsulterede derfor Infomedia, som indsamler og overvåger indhold fra alle danske medier. Jeg søgte på ’det postfaktuelle samfund’ og kunne se, at det kun var nævnt 47 gange i danske medier i 2018. Men hele 319 gange i 2017 og 387 gange i 2016. 2016 var tydeligvis begrebets jubelår, for i hele 2015 blev det kun nævnt 12 gange og kun 3 gange i 2014. Året forinden var det overhovedet ikke omtalt.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her