Begrebet det postfaktuelle samfund peakede i medierne i 2016 og 2017. Var begrebet bare et modelune i rækker af samfundskarakteristikker, som kommentatorer og forskere slynger ud, spørger Svend Brinkmann i denne kommentar.

Brinkmann: Var det postfaktuelle samfund bare endnu et af kloge-ågernes modeluner?

Svend Brinkmann, professor i psykologi, fik sit folkelige gennembrud med bogen 'Stå fast'. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Svend Brinkmann, professor i psykologi, fik sit folkelige gennembrud med bogen 'Stå fast'. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Forleden kom jeg til at tænke på, at det var længe siden, jeg havde hørt noget om det postfaktuelle samfund. For få år siden var begrebet ellers på alle oplyste borgeres læber. Det var efter Brexit og valget af Trump, og avisredaktører og kommentatorer stod i kø for at begræde tabet af fakta og viden til fordel for spin, følelser og fake news.

Jeg besluttede mig for at opsøge fakta og konsulterede derfor Infomedia, som indsamler og overvåger indhold fra alle danske medier. Jeg søgte på ’det postfaktuelle samfund’ og kunne se, at det kun var nævnt 47 gange i danske medier i 2018. Men hele 319 gange i 2017 og 387 gange i 2016. 2016 var tydeligvis begrebets jubelår, for i hele 2015 blev det kun nævnt 12 gange og kun 3 gange i 2014. Året forinden var det overhovedet ikke omtalt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her