0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sidste år vandt Jonas Flodager Rasmussen med sangen Higher Ground det danske Melodi Grand Prix i Gigantium Aalborg. Lørdag aften finder dette års Melodi Grand Prix sted.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Melodi Grand Prix må kæmpe mere for seernes gunst

Dansk Melodi Grand Prix har mistet 400.000 seere på fire år. Det kan en ny Eurovision-succes ændre på.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De seneste år har færre siddet med foran tv-skærmen lørdag aften i bedste sendetid, når Dansk Melodi Grand Prix har rullet sig ud.

På fire år har grandprixet mistet 400.000 seere. Da seertallet senest toppede i 2014, så knap 1,8 millioner med. I 2018 så knap 1,4 millioner seere med.

Underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme understreger, at Dansk Melodi Grand Prix fortsat er en af årets helt store tv-begivenheder, der kan samle danskerne.

Han har ikke noget bud på, hvor mange der kommer til at følge med i år.

»Det er også mindre vigtigt, om det bliver 1,3 millioner eller 1,8 millioner«.

»Men det er klart, at vi vil selvfølgelig gerne have, at mange ser det, fordi vi gerne vil have, at det skaber fællesskab. Der skal selvfølgelig noget til«, siger han.

Seertal er gået op og ned

Af samme årsag har holdet bag showet også stort fokus på at fastholde seerne.

Det sker blandt andet ved at sikre, at et bredt udvalg af musikgenrer er repræsenteret, og at udvalget afspejler den musik, som høres i radioen eller på streamingtjenester.

»Vi skal være der, hvor seerne er, og give dem noget at tale om. Noget, som kan skabe debat i de små hjem om, hvad der er god og dårlig smag, og hvad et godt nummer er«, siger Jan Lagermand Lundme.

Det dalende seertal for musikkonkurrencen skal ses i lyset af, at tallene set over en længere periode er gået både op og ned.

Seneste lavpunkt var i 2008, hvor 1,3 millioner så med. Siden steg interessen frem mod 2010, hvor knap 1,9 millioner så med.

Erfaringerne viser, at seertallene stiger, når Danmark har klaret sig godt i det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Det spiller ind på den måde, hvorpå vinderen, der skal videre i konkurrencen, udvælges.

De senere år er det sket dels på baggrund af seerstemmer, dels på baggrund af en jury bestående af fagfolk og 'grandprix-superfans'.

»På en måde synes jeg, at det ville være smukkere at sende et nummer afsted, som danskerne 100 procent havde stemmeret over«.

»Men vi bliver nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at vi har den største chance for at klare os godt til Eurovision«, siger underholdningschefen.

Sværere at samle danskerne foran tv-skærmen

Ifølge flere medieforskere er det generelt blevet sværere at samle masserne foran tv-skærmen på traditionel vis.

Der er simpelthen større konkurrence om seernes opmærksomhed, siger Julie Mejse Münter Lassen, ekstern lektor og ph.d. ved Københavns Universitet.

»Vi ser generelt mindre traditionelt tv, end vi har gjort før. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi bruger platforme og medietilbud på en anden måde«, siger hun.

Ifølge Hanne Bruun, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, er det i virkeligheden ret enestående, at grandprixet fortsat er i stand til at samle 1,4 millioner seere.

»Der er ganske få programmer, der når op i det lag. Det er for eksempel de store sportsbegivenheder, hvis Danmark klarer sig godt, X-Factor eller Vild Med Dans«, siger hun.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden