Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stenen stammer formentlig fra et gravrøveri i det sydlige Irak. Foto: British Museum
Foto: The Trustees of the British Museum

Stenen stammer formentlig fra et gravrøveri i det sydlige Irak. Foto: British Museum

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Den er bare til boligindretning«: Babylonsk skat konfiskeret i britisk lufthavn efter fantasifuld forklaring fra passager

3.000 år gammel sten fra kong Nebukadnesars tid er blevet forsøgt smuglet ind i Storbritannien. Personen prøvede at bilde tolderne ind, at det var en ordinær pyntegenstand.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den stammer formentlig fra en plyndring af en arkæologisk udgravning i det sydlige Irak. Den vurderes til at være flere millioner kroner værd. Og den hører til i en museumsmontre.

Men den såkaldte kudurru dukkede forleden op et ganske uventet sted: I en passagers bagage i lufthavnen Heathrow i London, Storbritannien, skriver The Guardian.

Her lå den cirka 3.000 år gamle babylonske sten med inskription fra kong Nebukadnesar I’s tid, mens en følgeseddel oplyste, at den var fra Tyrkiet, at den ikke var synderlig meget værd, og at den var beregnet til boligindretning.

Men da overinspektør på British Museum, St. John Simpson, kastede et blik på stenen, var det ikke nips velegnet til kaminhylden, han så.

»Den er et museumsstykke. Selv om den er i stykker, bør den udstilles på et museum«, siger han til den britiske avis.

Kudurruen var et slags officielt dokument, som den babylonske konge Nebukadnesar I fik noteret vigtige begivenheder på i 1100-tallet før vores tidsregning. Teksten på stenen refererer muligvis til kongens sejr i det nuværende Iran og fundet af den babylonske gud Marduk.

»Det er et historisk dokument, en primærkilde, om en meget lidt kendt periode i Mesopotamiens historie, der viser forholdet til naboerne, som ikke altid var venskabeligt«, siger overinspektøren.

Eftersom kudurruen ikke er registeret i nogle museumssamlinger eller efterlyst som stjålet, vurderer British Museum, at den stammer fra en illegal udgravning ved oldtidsbyen Nippur i det sydlige Irak, som var plaget af gravrøvere i perioden 1994 til 2004.

Senere på måneden vil stenen, som er 30 cm høj, blive overtakt den irakiske ambassade i London for siden at blive en del af samlingen på Det Irakiske Museum i Bagdad.

Da stenen er slået itu, er den svær at tyde helt. Men håbet er, at den manglende del en dag dukker op i den sydirakiske jord under en autoriseret arkæologisk udgravning.


Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden