»Store Dronning. Dengang jeg levede i Popo i Afrika tjente jeg Herren Mau«.
Sådan begynder et brev til den danske dronning Sophie Magdalene formuleret i februar 1739 af en frigivet kvindelig slave på den caribiske ø Sankt Thomas – en af de tre øer, som i 1600- og 1700-tallet blev dansk koloni under navnet Dansk Vestindien. Det gamle brev eksisterer i to versioner, begge skrevet med tidstypisk svungen håndskrift: en oprindelig udgave, der er formuleret på det vestafrikanske sprog gbe, og en oversat udgave på hollandsk-kreolsk. Brevet er unikt, fordi der ikke findes lignende afrikansksprogede kilder fra den tid i kolonierne. Men det er også unikt, fordi brevets afsender underskriver sig på to forskellige måder.








