0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Zebra, Cicero eller hvad med Present? Slaveejere i Dansk Vestindien gav slaver nedsættende navne for at slette deres identitet

En ny videnskabelig artikel beskæftiger sig med forholdet mellem magt og navne for de slavegjorte kvinder og mænd, som tvangsarbejdede i den danske koloni i Caribien. Forfatterne har gennemgået gamle navnelister og fundet eksempler på nedsættende navne, som de slavegjorte havde fået med det formål udskille dem som gruppe. Dyrenavne eller bynavne. Eller navne på store helte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rigsarkivet/Illustration: Caroline Niegaard
Originalfoto: Rigsarkivet/Illustration: Caroline Niegaard

Ny forskning kaster lys over de danske slaveejeres navngivning af de slavegjorte. Listen over de slavegjorte mænd og kvinder på den danske plantage Constitution Hill på St. Croix i 1785. Listen, som forskerne har studeret, blev oprindeligt udarbejdet af hensyn til skat.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Store Dronning. Dengang jeg levede i Popo i Afrika tjente jeg Herren Mau«.

Sådan begynder et brev til den danske dronning Sophie Magdalene formuleret i februar 1739 af en frigivet kvindelig slave på den caribiske ø Sankt Thomas – en af de tre øer, som i 1600- og 1700-tallet blev dansk koloni under navnet Dansk Vestindien. Det gamle brev eksisterer i to versioner, begge skrevet med tidstypisk svungen håndskrift: en oprindelig udgave, der er formuleret på det vestafrikanske sprog gbe, og en oversat udgave på hollandsk-kreolsk. Brevet er unikt, fordi der ikke findes lignende afrikansksprogede kilder fra den tid i kolonierne. Men det er også unikt, fordi brevets afsender underskriver sig på to forskellige måder.

I det hollandsk-kreolske brev kalder hun sig »Marotta, nu Madlena af Popo fra Afrika«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts