0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver
Foto: Per Folkver
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ghita Nørby om Radio24syv-journalist: Hun ville ødelægge mig

Den 84-årige skuespillerinde Ghita Nørby kritiserer, at flere offentligt har spekuleret i, om hun er dement.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skuespillerinden Ghita Nørby forstår ikke, hvorfor hun skal ’lægges for had’ efter at have medvirket i et meget omdiskuteret interview med Radio24syv.

Det fortæller hun i forbindelse med åbningen af Nordisk Kulturfestival i Kalundborg tirsdag aften, skriver nyhedsmediet sn.dk.

»Det er meget overraskende for mig. Jeg synes jo, at jeg nærmest er blevet voldtaget i den her sag. Så hvorfor skal jeg lægges for had, når man snarere burde sige, at det var godt, at jeg sagde fra, siger Ghita Nørby ifølge sn.dk.

’Hele Danmarks Ghita’, der blev sendt i marts, skulle have været et portræt af skuespillerinden på baggrund af et syv timer langt interview. Men journalisten, Iben Maria Zeuthen, og Nørby går fra start skævt af hinanden.

Ghita Nørby bliver især vred over Zeuthens optageudstyr - en stor mikrofon med vindhætte - og sviner både den og radioværten til.

»Du kan da ikke sidde med den modbydelige mikrofon oppe i mit ansigt og tro, at jeg vil tale med dig. Gør du virkelig det? Jeg ved godt, at jeg er skrap, men tror du virkelig på det? Komplet uforskammet, det er, hvad det er, lyder det fra den 84-årige Nørby.

I interviewet kalder Ghita Nørby blandt andet Zeuthen for ’dybt åndssvag’, ’overfladisk’ og ’sindssyg’.

Tirsdag aften forklarer Nørby det med, at hun ikke var tryg ved situationen, hun var havnet i.

»Det var mærkeligt at sidde og kigge ind i en bevidsthed, hvis eneste ønske var at manipulere og ødelægge mig. Det gjorde et stort indtryk på mig, at det sådan var planlagt. At jeg ligefrem skulle sidde overfor en, der havde viljen til at ødelægge mig. Det har jeg aldrig været ude for før, siger skuespillerinden.

Efter ’Hele Danmarks Ghita’ blev sendt i radioen, begyndte flere offentligt at spekulere i, om den 84-årige skuespillerinde mon er dement.

Også det kritiserer Ghita Nørby.

»Det har været en meget underlig oplevelse for mig at blive bebrejdet at være 84 år. Det er mærkeligt at blive kaldt dement, eller at man har Alzheimers, som jo ikke er noget at lave sjov med, siger Nørby ifølge sn.dk.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?