Det nye pandaanlæg i Københavns Zoologiske Have ligner et luksuriøst, rart sted at være panda. En bjørn, der notorisk er så doven, at selv om dens mave er bygget til at spise kød, gider den kun at række armen ud efter bambus. For at få næring nok er den derfor dømt til at gnaske bambus dagen lang og har udviklet enorme kæbemuskler til formålet. Til dens store held og artens fortsatte overlevelse har denne ansigtsform sammen med dens bedrøvede sorte pletter omkring øjnene fået den til at se ualmindeligt babyagtig nuttet ud. Pandabjørne er derfor blevet de mest attraktive dyr i zoologiske haver, og nu har København fået lov til at leje to, Xing Er og Mao Suni, der bor i havens til dato mest detaljeret iscenesatte anlæg.
Arkitekternes energi synes at stå i diametral modsætning til dyrenes.
