Jeg har lige læst den tyske sociolog Andreas Reckwitz’ bog ’Singulariteternes samfund’. Bogen fremlægger en ambitiøs samfundsteori, hvor det almene og det særegne ses som faktorer, der kæmper om at påvirke det sociale liv. Det almene trækker i retning af orden, rationalitet og forpligtelser, mens det særegne – eller singulære, som Reckwitz også kalder det – trækker i retning af subkulturelle livsstile og individuel selvrealisering.

Her i Søren Kierkegaards land er det svært ikke at læse det almene og det særegne i lyset af det, Kierkegaard kaldte det etiske og det æstetiske i et menneske. I ’Enten-eller’ kredser Kierkegaard via sine pseudonymer om disse kræfter i et menneske, der, ganske som det almene og det særegne på samfundsmæssigt plan, kan betragtes som faktorer, der kæmper om at påvirke menneskets liv.