Fem hjerter i hvert fald. Ja, nogen kunne godt foreslå seks! Jamen, hvorfor dog egentlig? Udstillingen ’Drawing Attention’ er jo ikke farvestrålende; ja, den er nærmest noget af det mest blege, man længe har set på stedet. For den består kun af tegninger. Og selv om mediet tegning går som en rød tråd gennem hele udstillingen, hænger den alligevel ikke fantastisk godt sammen. For det kan den ikke. Der er 65 højst forskellige kunstnere på spil, og de er netop meget forskellige, som gode kunstnere bør være. Og dog er udstillingen befriende original. Aldrig tidligere har man på Den Frie Udstilling set så mange tegnere præsentere sig fra så mange forskellige sider. På en så overbevisende måde, kan man så roligt tilføje.

Lidt mere end to tredjedele af udstillerne er faste medlemmer af Den Frie Udstilling, Danmarks ældste kunstnersammenslutning, og resten er gæster, der er inviteret til lejligheden. Og hvor forskellige de alle sammen end er, gæster såvel som faste medlemmer, af køn, status, alder, vægt, stilistisk observans etc., har årets to kuratorer, Maria Finn og Peter Holst Henckel, sat dem på en fællesnævner. Og fællesnævneren hedder tegning – i udvidet forstand, eller på helt egne ben, som anført i undertitlen.