0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svend Brinkmann: Ja, jeg er nok naiv ... Men tænk, hvis politikerne ville diskutere dannelse i valgkampen

Dannelsen er i dag truet fra to sider: Af konkurrencestatsmentalitet og den omsiggribende individualisering. Så her midt i valgkampen er det på høje tid, at vi får en diskussion om dannelse, og hvad politikernes hjerte banker for, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg ved godt, at det er naivt, men tænk, hvis politikerne ville diskutere dannelse her i valgkampen! De kunne for eksempel begynde med at fortælle om, hvilken litteratur der inspirerer dem, frem for hele tiden at demonstrere deres muskelstyrke eller løbe rundt i lycratøj.

Men selv om det i mine øjne ville være et fremskridt med politikere, der interesserede sig for kunst og litteratur, er det faktisk kun et mindre element af det, jeg her kalder dannelse.

Dannelse er noget meget mere grundlæggende. Begrebet er notorisk vanskeligt at definere, men i en ny bog med titlen ’FAQ om dannelse’ (altså ofte stillede spørgsmål om dannelse) gør den pædagogiske filosof Thomas Aastrup Rømer et flot forsøg med udgangspunkt i det enkle budskab, at »dannelse handler om forbindelsen mellem mennesket og verden«.

At begribe denne forbindelse er afgørende for stort set alle politiske og etiske spørgsmål. Det handler nemlig om, hvordan livet bør leves og samfundet indrettes. Ethvert samfund findes kun for så vidt, som det genskaber sig selv ved at danne de opvoksende generationer til at drage omsorg for de væsentligste ting og samtidig finde på nyt, når det er påkrævet. Det lyder måske nok temmelig abstrakt, men det er processer, der foregår hver dag i familierne, skolerne, uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladserne og i civilsamfundet.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere