Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Efter års søgen er historisk slaveskib fundet i flod i USA

Skibet 'Clotilda' sejlede i mange år slaver fra Afrika til USA. Nu er skibsvraget fundet i Alabama River.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det sidst kendte skib, der bragte slaver fra Afrika til USA, er efter års søgen fundet i en flod i den amerikanske delstat Alabama.

Det oplyser Alabama Historical Kommission (AHK) på Facebook.

Fundet af 'Clotilda' er resultatet af en 'årelang videnskabelig eftersøgning', oplyser kommissionen.

»Efterkommere af overlevende fra 'Clotilda' har i generationer drømt om dette øjeblik. Vi er meget glade for at kunne fortælle, at deres drøm endelig er gået i opfyldelse«, udtaler direktør i AKH Lisa Demetropoulos Jones til magasinet National Geographic.

Efterkommere af overlevende fra 'Clotilda' har i generationer drømt om dette øjeblik. Vi er meget glade for at kunne fortælle, at deres drøm endelig er gået i opfyldelse

'Clotilda' sejlede i al hemmelighed slaver fra Afrika til USA. Det fortsatte, årtier efter at Kongressen i USA i 1807 havde forbudt al import af slaver.

Historikere vurderer, at skibet blev sunket med vilje for at skjule beviser om slavehandel for mere end 160 år siden.

Det blev fundet på bunden af Alabama River.

»Opdagelsen af 'Clotilda' kaster nyt lys over et glemt kapitel af amerikansk historie«, siger arkæolog Fredrik Hiebert til National Geographic, der var først med historien.

Sally Smith kom til USA med 'Clotilda'

Op mod 390.000 slaver vurderes at være sejlet fra Afrika til USA fra starten af 1600-tallet til 1860. Tusinder af skibe var ifølge National Geographic involveret i slavehandlen, men kun få skibsvrag er blevet fundet.

I 1860 bragte 'Clotilda' 110 mænd, kvinder og børn fra et ukendt sted i Afrika til Alabama. Det fremgår af bogen 'Drømme om Afrika i Alabama' fra 2007, der bygger på vidnebyrd fra slavehandlere og slavere.

Tre år senere - i 1863 - offentliggjorde den daværende præsident, Abraham Lincoln, Emancipationserklæringen, en præsidentiel ordre, der frigav slaver i delstater, der deltog i oprøret mod den amerikanske forbundsregering.

I 1937 døde Sally Smith, der kom til USA som slave, da hun var barn. Hun blev fragtet fra Afrika med 'Clotilda'. Det fortæller forsker Hannah Durkin fra Newcastle University i Storbritannien til nyhedsbureauet Reuters.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden