Udsigten til russiske løgne i en europæisk valgkamp har skabt alvorlige bekymringer på allerhøjeste politiske niveau i Europa. EU’s ledere frygtede, at russiske trolde ville sprede misinformation og forstyrre valget til EU-Parlamentet forrige søndag.
Men de berygtede russiske trolde og deres løgnehistorier på sociale medier dukkede aldrig for alvor op og fik ikke sat præg på valget, lyder vurderingen fra flere forskere og EU.
»Der har ikke været tydelige tegn på systematisk misinformation på de sociale medier eller klare eksempler på, at de åbne russiske mediekanaler RT eller Sputnik har forsøgt at påvirke valget«, siger Johan Farkas, der forsker i misinformation på Malmö Universitet.
EU’s egen kommunikationsenhed, East Stratcom, som er sat i verden for at overvåge misinformation fra Rusland, konkluderede også få dage før valget, at russerne ikke havde organiseret en storstilet kampagne i forsøget på at påvirke valget, som især de baltiske lande i EU har advaret mod. Det var den bekymring, der sidste år fik EU til at oprette et fælles alarmberedskab, der skulle opfange og forhindre misinformation i at blive spredt til de omkring 500 millioner europæiske vælgere.
Også en forskergruppe på Oxford University har undersøgt mængden af misinformation op til valget. De har gennemgået over en halv million opslag på Twitter, som blev bragt i april. Og heraf var det under 4 procent af opslagene, der udgjorde russisk misinformation eller det, som forskerne kalder junk news, altså historier, der er politisk farvede eller på anden vis skæve.
Ifølge Johan Farkas vidner det om, at indsatsen fra myndigheder og ikke mindst de sociale medier selv mod misinformation i et vist omfang har virket. Man har sandsynligvis fået lukket ned for det meste og det værste.
»Der kan sagtens have været profiler, som russerne havde tænkt sig at bruge til at sprede falske historier på sociale medier, men så er de efter alt at dømme blevet fjernet af Facebook og Twitter, som har oppet sig«, siger han.
Et læringskapløb
En anden forklaring kan være, at russerne bevidst har holdt sig tilbage, netop fordi der har været så massivt et fokus på den russiske misinformation i de europæiske demokratier, siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland.
»Det er muligt, at den afskrækkelse, vi har udøvet, har haft en effekt. Det virker nogle gange, som om Rusland har sejret sig ihjel. For vi taler om misinformation, når der ikke er misinformation, og er virkelig oppe på dupperne og har nationale beredskaber. Det kan være, at man fra russisk side frygter, at det kan føre til repressalier. Der ser vi især fra amerikansk side, at man truer russerne med, at hammeren falder endnu hårdere, hvis de gør det igen«, siger han.
Vi forsøger at identificere misinformationen, og de forsøger at gøre det mere og mere sofistikeret
Flemming Splidsboel, ruslandsekspert
Både Johan Farkas fra Malmö Universitet og Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier påpeger desuden, at russernes misinformation under valgkampen kan have været så sofistikeret, at vi bare endnu ikke har opdaget den.
»Det er et læringskapløb. Vi forsøger at identificere misinformationen, og de forsøger at gøre det mere og mere sofistikeret og at tage forholdsregler. For eksempel får man vestlige eksperter til at udtale sig på den tyske version af RT«, siger Flemming Splidsboel.
Mens russerne tilsyneladende har holdt sig på afstand af det europæiske valg, er der mere, som tyder på, at diverse netkrigere på den yderste højrefløj har været aktive og haft held til i et vist omfang at sprede misinformation. Det viser i hvert fald en undersøgelse, som researchorganisationen Avaaz har foretaget, og som blandt andet The Guardian har omtalt.
Set 500 millioner gange
Avaaz har afdækket, hvordan mindst 500 falske profiler og grupper på Facebook spredte misinformation i en række lande, ikke mindst i Frankrig, Polen og Tyskland. Facebook har fjernet flere af siderne, som tilsammen havde over 6 millioner følgere og ifølge The Guardian blev set op mod 500 millioner gange på det sociale medie.
Siderne og grupperne, som delvis var organiseret i netværk, blev fjernet, fordi de spredte hadefulde ytringer og nazistisk propaganda, som er i strid med det sociale medies regler.
Flere af grupperne udgav sig i første omgang for at beskæftige sig med emner som fodbold og landbrug. Og da først grupperne havde tiltrukket sig nok følgere på platformen, begyndte de at sprede misinformation, viser den research, som Avaaz har udført.
Johan Farkas understreger, at problemet med falske historier langtfra er løst.
»Det er ikke noget, vi skal gå i panik over, men det er en del af den ny politiske virkelighed, og at vi ikke finder russisk misinformation ved dette valg, er ikke tegn på, at faren er ovre«, siger han.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
