0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvor blev alle løgnene af? Måske har de berygtede russiske trolde snydt os. Måske venter de bare til næste valg

Frygten var stor, men russisk misinformation kom aldrig for alvor til at spille en rolle op til valget til EU-Parlamentet, siger forskere og EU selv. Til gengæld gjorde højreradikale netkrigere sig bemærket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stephen Lam/Ritzau Scanpix
Foto: Stephen Lam/Ritzau Scanpix

Facebook er blevet kritiseret for at hjælpe russiske trolde og netkrigere med at sprede misinformation og propaganda til millioner af mennesker. Her er det et billede fra en demonstration foran Facebooks hovedkvarter i Californien

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Udsigten til russiske løgne i en europæisk valgkamp har skabt alvorlige bekymringer på allerhøjeste politiske niveau i Europa. EU’s ledere frygtede, at russiske trolde ville sprede misinformation og forstyrre valget til EU-Parlamentet forrige søndag.

Men de berygtede russiske trolde og deres løgnehistorier på sociale medier dukkede aldrig for alvor op og fik ikke sat præg på valget, lyder vurderingen fra flere forskere og EU.

»Der har ikke været tydelige tegn på systematisk misinformation på de sociale medier eller klare eksempler på, at de åbne russiske mediekanaler RT eller Sputnik har forsøgt at påvirke valget«, siger Johan Farkas, der forsker i misinformation på Malmö Universitet.

EU’s egen kommunikationsenhed, East Stratcom, som er sat i verden for at overvåge misinformation fra Rusland, konkluderede også få dage før valget, at russerne ikke havde organiseret en storstilet kampagne i forsøget på at påvirke valget, som især de baltiske lande i EU har advaret mod. Det var den bekymring, der sidste år fik EU til at oprette et fælles alarmberedskab, der skulle opfange og forhindre misinformation i at blive spredt til de omkring 500 millioner europæiske vælgere.

Også en forskergruppe på Oxford University har undersøgt mængden af misinformation op til valget. De har gennemgået over en halv million opslag på Twitter, som blev bragt i april. Og heraf var det under 4 procent af opslagene, der udgjorde russisk misinformation eller det, som forskerne kalder junk news, altså historier, der er politisk farvede eller på anden vis skæve.

Ifølge Johan Farkas vidner det om, at indsatsen fra myndigheder og ikke mindst de sociale medier selv mod misinformation i et vist omfang har virket. Man har sandsynligvis fået lukket ned for det meste og det værste.

»Der kan sagtens have været profiler, som russerne havde tænkt sig at bruge til at sprede falske historier på sociale medier, men så er de efter alt at dømme blevet fjernet af Facebook og Twitter, som har oppet sig«, siger han.

Et læringskapløb

En anden forklaring kan være, at russerne bevidst har holdt sig tilbage, netop fordi der har været så massivt et fokus på den russiske misinformation i de europæiske demokratier, siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland.

»Det er muligt, at den afskrækkelse, vi har udøvet, har haft en effekt. Det virker nogle gange, som om Rusland har sejret sig ihjel. For vi taler om misinformation, når der ikke er misinformation, og er virkelig oppe på dupperne og har nationale beredskaber. Det kan være, at man fra russisk side frygter, at det kan føre til repressalier. Der ser vi især fra amerikansk side, at man truer russerne med, at hammeren falder endnu hårdere, hvis de gør det igen«, siger han.

Vi forsøger at identificere misinformationen, og de forsøger at gøre det mere og mere sofistikeret

Både Johan Farkas fra Malmö Universitet og Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier påpeger desuden, at russernes misinformation under valgkampen kan have været så sofistikeret, at vi bare endnu ikke har opdaget den.

»Det er et læringskapløb. Vi forsøger at identificere misinformationen, og de forsøger at gøre det mere og mere sofistikeret og at tage forholdsregler. For eksempel får man vestlige eksperter til at udtale sig på den tyske version af RT«, siger Flemming Splidsboel.

Mens russerne tilsyneladende har holdt sig på afstand af det europæiske valg, er der mere, som tyder på, at diverse netkrigere på den yderste højrefløj har været aktive og haft held til i et vist omfang at sprede misinformation. Det viser i hvert fald en undersøgelse, som researchorganisationen Avaaz har foretaget, og som blandt andet The Guardian har omtalt.

Set 500 millioner gange

Avaaz har afdækket, hvordan mindst 500 falske profiler og grupper på Facebook spredte misinformation i en række lande, ikke mindst i Frankrig, Polen og Tyskland. Facebook har fjernet flere af siderne, som tilsammen havde over 6 millioner følgere og ifølge The Guardian blev set op mod 500 millioner gange på det sociale medie.

Siderne og grupperne, som delvis var organiseret i netværk, blev fjernet, fordi de spredte hadefulde ytringer og nazistisk propaganda, som er i strid med det sociale medies regler.

Flere af grupperne udgav sig i første omgang for at beskæftige sig med emner som fodbold og landbrug. Og da først grupperne havde tiltrukket sig nok følgere på platformen, begyndte de at sprede misinformation, viser den research, som Avaaz har udført.

Johan Farkas understreger, at problemet med falske historier langtfra er løst.

»Det er ikke noget, vi skal gå i panik over, men det er en del af den ny politiske virkelighed, og at vi ikke finder russisk misinformation ved dette valg, er ikke tegn på, at faren er ovre«, siger han.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden