Udsigten til russiske løgne i en europæisk valgkamp har skabt alvorlige bekymringer på allerhøjeste politiske niveau i Europa. EU’s ledere frygtede, at russiske trolde ville sprede misinformation og forstyrre valget til EU-Parlamentet forrige søndag.
Men de berygtede russiske trolde og deres løgnehistorier på sociale medier dukkede aldrig for alvor op og fik ikke sat præg på valget, lyder vurderingen fra flere forskere og EU.
»Der har ikke været tydelige tegn på systematisk misinformation på de sociale medier eller klare eksempler på, at de åbne russiske mediekanaler RT eller Sputnik har forsøgt at påvirke valget«, siger Johan Farkas, der forsker i misinformation på Malmö Universitet.
EU’s egen kommunikationsenhed, East Stratcom, som er sat i verden for at overvåge misinformation fra Rusland, konkluderede også få dage før valget, at russerne ikke havde organiseret en storstilet kampagne i forsøget på at påvirke valget, som især de baltiske lande i EU har advaret mod. Det var den bekymring, der sidste år fik EU til at oprette et fælles alarmberedskab, der skulle opfange og forhindre misinformation i at blive spredt til de omkring 500 millioner europæiske vælgere.
Også en forskergruppe på Oxford University har undersøgt mængden af misinformation op til valget. De har gennemgået over en halv million opslag på Twitter, som blev bragt i april. Og heraf var det under 4 procent af opslagene, der udgjorde russisk misinformation eller det, som forskerne kalder junk news, altså historier, der er politisk farvede eller på anden vis skæve.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
