Første del af Dy Plambecks nye roman ’Til min søster’ svælger i morkroppe. De posede, lækkende kvindekroppe på en barselsgang, hvor brystpumper, lavementer, hygiejnebind, gaze og ammeindlæg deles gavmildt ud i et forsøg på at holde naturkatastroferne under kontrol.

»Vi havde en overflod af hud og kroppe fyldt med hormoner, vand og blod, der løb ud mellem benene«, fortæller Aya, der har prustet og presset datteren Nola ud og ind i verden og fået en andengradsbristning med i købet.