Utallige er de gange, jeg i denne klumme har skrevet om venner, bekendte, kolleger, familiemedlemmer, politikere, journalister og andre mediepersoner, der har ytret noget, som sprogligt set har vakt min opmærksomhed. I denne uge er det mig selv, der har sagt noget bemærkelsesværdigt. Ja, man kan faktisk godt sige noget, som man selv bagefter undrer sig over.
F.eks. forleden dag, da jeg var ved at fortælle en kollega, at jeg havde travlt, og udtrykte det sådan her:








