Copenhell er blevet 10 år. Og i den anledning vil jeg gerne lige slå på glasset. Optimalt set med et baseballbat. For vi har lige noget, vi skal tale om.
Der er næppe nogen, som læser disse linjer, der i levetiden for landets største metalfestival ikke er stødt på den: historien i medierne om de åh-så-rare metalfans, der vælter rundt i en sortklædt gang kluddermor i en mudderpøl ude på Refshaleøen til noget polsk blackmetal. »Drabeligt ser det ud!«, lyder en speakerstemme hen over billederne af en typisk moshpit på Copenhell. »Men sandheden er faktisk, at ...«.
