0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jeg var på date med den dejligste kvinde: Men det føltes, som om hun testede mig: Hvor flex er du? Hvad tør du?

Der bliver skruet op for store fadøl, røde bøffer, homofobi og vold, når mænd føler sig presset på maskuliniteten – og det er ingen tjent med, skriver Anders Haahr Rasmussen i denne klumme

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En junidag for nogle år siden var jeg ude og prøve bryllupskjoler med den dejligste kvinde. Hun hed Julie, jeg havde mødt hende to uger forinden og var allerede forelsket.

Vi havde været inde i flere butikker, prøvet en lårkort i silke, noget højhalset broderi med og uden sjal, handsker, sorte snører, det var svært at finde en, der passede mig.

Jeg husker ikke, hvordan det opstod, eller hvem af hendes veninder, der fik ideen til, at vi to skulle på jagt efter en bryllupskjole til mig, men det var ikke tilfældigt: Hendes slæng var veluddannede, venstreorienterede, feministisk bevidste, queersympatiserende folk. Det føltes, som om de testede mig: Hvor frisk er du? Hvor flex er du? Hvad tør du? Show it, don’t tell it, kære hvide, heteroseksuelle mand: Hvor reaktionær en maskulinitet bærer du rundt på?

Jeg husker at være klar på hvad som helst for at tilbringe en dag i Julies selskab. Det var sjovt, og det var anstrengende. Mit blik flakkede rundt, også fordi der var spejle overalt, og det var ubehageligt at se mig selv så komplet feminiseret, sammen med smukke Julie. Vi var kun lige i gang med at etablere en relation, hvor jeg jo skulle være manden, og hun skulle være kvinden. Det føltes som en kastration på det værst tænkelige tidspunkt.

Bagefter satte vi os på en fortovscafe længere nede ad gaden. Hun bestilte en pastis, og jeg bestilte ikke en pastis. Jeg bestilte en fadøl, den største fadøl, de havde, understregede jeg for tjeneren, stik mig en pokal, et literglas hvis I har, kom bare med drikkehornet forbundet til verdenshavene, så skal jeg tømme det i tre drag. Det er Thor, der sidder her.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce