Der var, som blev der tændt på en kontakt, når Jesper Langberg først betrådte en scene.
Stødte man på ham i de sidste år, eventuelt på hans vej over til stamcafeen Funders tæt på skuespillerens lejlighed på Vester Voldgade i det indre København, ville det formentlig slå en, at han var blevet gammel. Også at se på: Foroverbøjet og med stok – Jesper Langberg bevægede sig til sidst trægt, havde dårlig ryg og smerter i benene.








