»Vil du gerne på Kunsthåndværkerskolen? Så skal du jo have talent ...«.
Martin Nannestad Jørgensen glemmer aldrig den dag, han var hjemme hos en legekammerat i Esbjerg, som var en af hans barndomsbyer. Han var ni år gammel, og hen over aftensmaden spurgte legekammeratens mor lille Martin, hvad han gerne ville lave, når han blev stor. Han ville på Kunsthåndværkerskolen, svarede han, for han ville gerne lave noget med sine hænder.








