Et tab på 100.000 abonnenter lyder måske ikke af meget, når man som Netflix har 151 millioner af dem på verdensplan.
Men ikke desto mindre repræsenterer tabet i andet kvartal af 2019 et nybrud i streamingvirksomhedens moderne historie.
Det er nemlig første gang siden 2011 i streamingens barndom, at virksomheden ikke vokser. I 2011 havde Netflix også tilbagegang, men dengang handlede det om overgangen fra at være både dvd-udlejer og streamingtjeneste.
I stedet for den forventede vækst på 300.000 kunder i USA har de mistet 100.000, og i stedet for den forventede vækst på 5 millioner brugere på verdensplan voksede tjenesten med 2,7 millioner.
Det skriver The Atlantic.
I en meddelelse til sine aktionærer skriver Netflix, at faldet skyldes en stigning i priserne, og at det har ligget lidt lavt med de store baskere i andet kvartal på streamingtjenesten.
Netflix skal i fremtiden konkurrere med flere og flere streamingtjenester. I forvejen findes HBO og Amazon, men lige om hjørnet står både Disney og Apple klar med konkurrenter til Netflix.
fortsæt med at læse








