På Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og landets øvrige kulturinstitutioner glæder man sig i disse dage til, at de forkætrede besparelser på 2 procent om året på kulturområdet bliver afskaffet.
Men nu er der usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet vil ske og i så fald hvornår. Kulturminister Joy Mogensen (S) kan i dag ikke svare klart på spørgsmålet, og det vækker bekymring både blandt støttepartierne på Christiansborg og i kulturlivet.
Under forårets valgkamp bebudede Socialdemokratiets daværende kulturordfører, Mogens Jensen, ellers to gange i Politikens spalter at sløjfe besparelserne, det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det skete som reaktion på et tilsvarende løfte fra Venstre.
»Med det udgangspunkt kan Socialdemokratiet konstatere, at der nu kan skabes et bredt flertal i Folketinget for at fjerne regeringens hidtidige besparelser fra 2020, og det vil vi gerne være med til at finde ud af«, sagde kulturordføreren 8. maj. Et budskab, som han siden bekræftede i et større interview 10 dage senere:
»Vi er helt med på nu at fjerne det helt fra 2020. Men derfra må vi så forbedre forholdene skridt for skridt, alt efter hvad vi får mulighed for økonomisk«.
Sagen kort
Kulturbesparelser
Den daværende borgerlige regering besluttede i 2015, at omprioriteringsbidraget for statslige institutioner også skulle omfatte kulturområdet.
Siden 2016 har kulturens institutioner årligt fået 2 procent mindre i offentlig støtte, hvilket har fjernet over 500 millioner kroner fra området i årene 2016-18.
Under forårets valgkamp lovede henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet – ligesom SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet tidligere havde krævet det – at afskaffe besparelserne helt.
Nu sidder Socialdemokratiet på magten, og i Kulturministeriet har Joy Mogensen overtaget rorpinden fra Mette Bock (LA). Men når man spørger den nye minister i dag, er svaret mindre klart.
»Regeringen er ved at se på Danmarks samlede økonomi for de næste år, hvor også omprioriteringsbidraget indgår. Mens finanslovsforslag for 2020 stadig er under udarbejdelse, er det for tidligt at melde noget ud på de enkelte delområder«, lyder det i et skriftligt svar fra Joy Mogensen til Politiken.
Massivt pres fra støttepartier
Hos støttepartiet Radikale Venstre mener kulturordfører Zenia Stampe, at det vil være et løftebrud, hvis ikke afskaffelsen sker fra næste år.
»Vi har en klar forventning om, at det bliver sløjfet. Hvis socialdemokraterne ikke spiller ud med det, vil de blive lagt under massivt pres fra hele gruppen af støttepartier. Jeg har en klar forventning om, at den første finanslov vil stoppe omprioriteringsbidraget«, siger hun:
»Jeg vil opfatte det som et løftebrud, hvis ikke de leverer. Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget scenario, hvor det er en mulighed, at besparelserne fortsætter«.
Også Enhedslistens kulturordfører, Mai Villadsen, forventer, at Socialdemokratiet vil lægge op til en afskaffelse i deres kommende udspil til næste års finanslov.
»Det fremstod jo krystalklart, at Socialdemokratiet og dermed den nye regering ville stoppe besparelserne, så derfor undrer det mig da, at de ikke kan give et klarere svar på det spørgsmål i dag. Selvfølgelig skal besparelserne stoppes, og det har vi en klar forventning om også kommer til at fremgå af det forslag til finansloven, der kommer«, siger hun.
Rane Willerslev: Slutdato det vigtigste
På Nationalmuseet har direktør Rane Willerslev stærkt behov for at vide, hvad der skal ske, og hvor længe besparelserne skal vare ved:
»Vi har taget konsekvenserne og været igennem en sparerunde, så vi har sikret os økonomisk stabilitet frem til 2021, men vi har brug for at planlægge længere frem«, siger Rane Willerslev.
»For mig er det derfor ikke det vigtigste at få fjernet besparelserne i morgen. Det vigtige er at få en slutdato. Det er svært at planlægge, hvis vi ikke ved, hvor længe besparelserne vil være der«.
Hos SF har kulturordfører Charlotte Broman Mølbak forståelse for, at økonomien skal hænge sammen, men også her er holdningen klar:
»Omprioriteringsbidraget skal sløjfes. Kulturen skal ikke udsultes yderligere«, siger hun.
I det fælles forståelsespapir, som Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten blev enige om inden regeringsdannelsen, står der klart og tydeligt, at omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet skal afskaffes.
Til gengæld står der ikke noget tilsvarende om kulturens institutioner.
Zenia Stampe, hvorfor var kulturområdet ikke med i forståelsespapiret?
»Det er et godt spørgsmål. Måske fordi der var en forventning om, at det ville Socialdemokratiet levere på, fordi de selv havde lovet det i valgkampen. Der er noget, som er i forståelsespapiret, og andet, som ligger i tidligere udspil eller i andre udmeldinger, som i virkeligheden er lige så vigtige. Det er af afgørende vigtighed for os at få stoppet besparelserne og begynde genopretningen«, siger den radikale kulturordfører.







