Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Et nyt studie maner (til dels) ordsproget 'øvelse gør mester' til jorden. På billedet: Koncert med violinist Johan Dalene og Danmarks Underholdningsorkester i Konservatoriets Koncertsal.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øvelse gør mester – eller gør det? 10.000-timers-reglen holder ikke i virkeligheden, viser nyt studie

En ny undersøgelse foretaget blandt violinister maner den gængse idé om, at du skal bruge 10.000 timer på at mestre noget, til jorden. Det viser sig nu, at de middelmådige ofte øver sig mere end de bedste.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det her kommer formentlig til at knuse mange drømme – hvad end du drømmer om at blive verdens bedste fodboldspiller, skak-ekvilibrist eller den dygtigste til at spille Beethovens violinkoncert i d-dur, opus 61.

Et nyt studie publiceret i Royal Society Open Science viser nemlig, at de magiske 10.000 timers øvelse formentlig ikke gør dig til den mester, som ordsproget ellers foreskriver. Talent er nemlig ikke noget, der som sådan kan fremtvinges gennem øvelse. Vedvarende træning gør dig for det meste bedre, end du var i går – men det gør dig ikke nødvendigvis bedre end din nabo, lyder en af konklusionerne.

Studiet stammer fra Reserve University i Cleveland, Ohio. Her har forskere undersøgt, hvordan træning og talent hænger sammen hos violinister. Og konklusionen er, at de mellemgode musikere øver sig mindst lige så meget som de allerbedste. Ofte øver de sig faktisk endnu mere. Forskellen mellem talenterne må således skyldes indlæringsevner, undervisning og ikke mindst muligheden for, at nogle har mere flair for noget, altså naturtalent, end andre. Det skriver The Guardian.

»Ideen (om at 10.000 timers øvelse gør mester, red.) er blevet forankret i vores samfund, men den oversimplificerer virkeligheden. Når det kommer til menneskers evner, er det en kompleks kombination og interaktion mellem miljømæssige og genetiske faktorer, der er skyld i forskellige talenter blandt mennesker«, lyder det fra en af forskerne bag studiet, Brooke Macnamara.

Maner gammelt studie i jorden

Det nye studie er til dels en gentagelse af et lignende studie fra 1993, hvor den gyldne 10.000-timers regel angiveligt stammer fra. Her fandt forskerne ud af, at musikalsk talent blandt violinister og pianister steg i takt med mængden af undervisnings- og øvelsestimer. I gennemsnit havde de bedste musikere brugt 10.000 timer, da de rundede 20 år. Forskerne afviste dengang, at naturtalent havde indflydelse på violinisterne og pianisternes musikalske evner. Det afhang ifølge studiet i langt højere grad af mængden af træning.

Den konklusion bliver nu manet i jorden. Brooke Macnamara og hendes kollega Megha Maitra har interviewet tre grupper af 13 violinister inddelt efter ’de bedste’, ’de gode’ og ’de mindre dygtige’. De blev spurgt ind til, hvordan og hvor meget de øver sig, hvorefter de skulle udføre en logbog over deres ugentlige aktiviteter.

’De mindre dygtige’ havde i gennemsnit øvet sig i 6.000 timer, inden de fyldte 20 år, mens ’de gode’ og ’de bedste’ i gennemsnit havde øvet sig i 11.000 timer. De har fået forskerne til at konkludere, at øvelse kun udgør en fjerdedel af det samlede talent.

»Alle øver sig rigtig meget, hvorfor andre faktorer spiller ind i forhold til at bestemme, hvem der kan nå frem til et ’super-elite’-niveau. Faktorerne afhænger af de evner, du lærer undervejs: I skak kan det være intelligens eller arbejdshukommelse, og inden for en given sportsgren kan talent afhænge af evnen til effektivt at bruge sine vejrtrækninger«, siger Brooke Macnamara.

The Guardian har også talt med to af forskerne bag studiet fra 1993, som ikke er imponerede over de nye konklusioner. Anders Ericsson fra Florida State University mener ikke, at der er nogen »objektive forskelle« mellem gruppen af ’de bedste’ og ’de gode’, hvorfor det ifølge ham ikke er overraskende, at de i gennemsnit har øvet sig i lige lang tid. En anden forsker, Ralf Krampe fra Catholic University of Leuven, er blødt lidt op siden 1993. Han siger, at andre faktorer også er afgørende for udviklingen af et talent. Han mener dog stadig, at »bevidst træning« er den vigtigste faktor i den forbindelse.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden