Det er svært at tale om køn, men det er endnu sværere at lade være, skriver Anders Haahr Rasmussen i denne klumme.

Mød min far, hun er skidesjov: Hvad er det egentlig, folk er bange for, når de hidser sig op over kønsneutralt sprog?

Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklenLæst op
05:11

Jeg datede for nogle år siden en arkitekt fra Iran, der boede og arbejdede i København. Vi snakkede engelsk, hvilket hun havde glimrende styr på, bortset fra at hun ofte byttede rundt på he og she. Sådan: »My father is really funny, but she never laughs at my jokes«.

Jeg undrede mig og spurgte ind til det, og hun forklarede, at hendes modersmål, farsi, brugte det samme pronomen for kvinder og mænd, så hun var ikke vant til at skulle skelne, sprogligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her