Jeg datede for nogle år siden en arkitekt fra Iran, der boede og arbejdede i København. Vi snakkede engelsk, hvilket hun havde glimrende styr på, bortset fra at hun ofte byttede rundt på he og she. Sådan: »My father is really funny, but she never laughs at my jokes«.
Jeg undrede mig og spurgte ind til det, og hun forklarede, at hendes modersmål, farsi, brugte det samme pronomen for kvinder og mænd, så hun var ikke vant til at skulle skelne, sprogligt.








