Mon han også har tid til at passe sit lille nationalmuseum, den gode Rane Willerslev, sådan som han styrter rundt, stiller op som hovedrolleindehaver i tv-serier, springer badut, skriver bøger og holder foredrag? For nylig var han med i en stor gruppe ’kulturaktører’, som i fællesskab ville etablere en landsdækkende tv-kanal for kultur og folkeoplysning.
Og seneste projekt er, at han sammen med bl.a. Roskilde Festival, spillestedet Vega, teatret Mungo Park, museet Enigma og seks lokalradioer har lagt billet ind på den nye digitale radiokanal. Loud hedder deres radioforslag.









