0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Darryl Dyck/Ritzau Scanpix
Foto: Darryl Dyck/Ritzau Scanpix

I optagelserne til filmen 'Deadpool 2' mistede en stuntkvinde livet i en motorcykelulykke.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rapport: Store fejl i sikkerheden, da stuntkvinde døde under optagelserne til 'Deadpool 2'

Producenterne bag ’Deadpool 2’ er uenige i rapport, der viser en hel række fejl i sikkerheden omkring filmen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det var grundet fejl i sikkerheden på settet til ’Deadpool 2’, at stuntkvinden Joi Harris døde i en motorcykelulykke tilbage i august 2017.

Ny undersøgelse af dødsulykken påviser en række af fejl i sikkerheden på settet til filmen. Det skriver BBC i en artikel.

Den professionelle stuntkvinde og racerkører Joi Harris døde under optagelserne i Vancouver i Canada, da hun røg af en motorcykel og videre ind gennem vinduet på en bygning, skriver den offentlige styrelse WorkSafeBC, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet i delstaten British Columbia.

I rapporten om ulykken påpeger tilsynet, at Fox undlod at foretage en risikovurdering med henblik på at fastslå sikkerhedsprocedurer, blandt andet for motorcyklens fart og begrænsninger af udstyret.

Rapporten siger yderligere, at Fox undlod at sikre sig, at stuntkvinden bar en tilstrækkelig sikker hjelm, og ikke sørgede for tilstrækkeligt tilsyn med sikkerheden.

På baggrund af de sikkerhedsbrister, rapporten kommer frem til, mener WorkSafeBC , at det kan føre til en såkaldt »administrativ straf«.

Selskabet 20th Century Fox, som producerede filmen i 2018, siger, at det ikke er enige i nogle af de fejl, som rapporten påpeger: »Hos os har sikkerheden førsteprioritet, og selv om vi hos Fox i al respekt er uenige i visse af rapportens konklusioner, foretog vi en gennemgående granskning af vores sikkerhedsprocedurer umiddelbart efter den tragiske ulykke, og siden har vi både styrket dem og indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger«.

Ifølge WorkSafeBC har filmproducenterne forsikret om, at stuntkvinden var iført hjelm under stuntet. Producenterne skulle ligeledes have bekræftet, at der var sat barrierer op på settet for at forhindre hende i at falde ud over det afspærrede område.

Tidligere i år har advokaten for den afdøde Harris’ familie offentliggjort, at familien har indgået »en mindelig aftale med filmforetagendet«.

En af hovedpersonerne i ’Deadpool 2’, skuespillereren Ryan Reynolds, udtalte i et Twitter-opslag efter ulykken: »Vi er sønderknuste, chokerede og fortvivlede ... men har også forståelse for, at intet kan stå mål med den sorg og den ubegribelige smerte, som hendes familie og nærmeste må føle lige nu«.

’Deadpool 2’ som kom i biograferne i 2018, havde en dedikation til Harris i krediteringerne.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden