Det er ti år siden, Dansk Møbelkunst sidst var at finde i Bredgade, men fra 30. oktober er galleriet tilbage i centrum af København med et håndplukket udvalg af dansk og nordisk design.
Dansk Møbelkunst kunne forrige år fejre 25-års jubilæum, men har i mange år gemt sig lidt på det ydre Østerbro og med en stor forretning ved Seinens bred i Paris. Men nu er Dansk Møbelkunst tilbage midt i byen – ja, faktisk lige over for Klassik, der også har specialiseret sig i klassisk dansk design.