Var filmen ’De andres liv’ et dårligt »gysereventyr«? Gemte der sig bortcensurerede litterære perler i DDR? Diskussionerne raser, og det må stoppe, mener lederen af Litteraturhuset i Leipzig, Thorsten Ahrend.
Forfatter: »Vil man absolut skildre tiden i DDR, er der kun én måde, der dur«
Sebastian Koch som forfatteren og Martina Gedeck som hans skuespillerkæreste i filmen 'De andres liv'. Filmens fremstilling af kunstlerliv i DDR er stadig omgærdet af heftig diskussion i Tyskland. Foto: Arte/BR/Creado Film/Wiedemann & Berg/Mary Evans Picture Library/ritzau Scanpix
Lyt til artiklenLæst op
07:45
Henter...
November 1984. Uden at have den fjerneste anelse om det bliver forfatteren Georg Dreyman overvåget af det hemmelige politi, Stasi, i sin lejlighed i Østberlin. Via mikrofoner i boligen og telefonen kan Stasi i et rum på loftet i ejendommen høre alt, hvad der foregår hos forfatteren og hans kæreste, skuespilleren Christa-Maria Sieland.
Alligevel lykkes for Georg Dreyman at skrive en kritisk artikel til et vestligt magasin om de hemmeligholdte selvmord i DDR med en skrivemaskine, indsmuglet fra den anden side af Muren. Skrivemaskinen, som Stasi snart er på jagt efter, gemmes væk under gulvbrædderne i lejligheden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.