I efterårsferien havde jeg den glæde at tilbringe tid i Kina, inviteret af det danske handelskammer. Jeg skulle holde oplæg i Beijing, og familien rejste med på en øjenåbnende studietur, der gav os indblik i den både skræmmende og fascinerende udvikling, som det store land gennemgår i disse år – især hvad det digitale angår.
Jeg vidste godt på forhånd, at mange af de internettjenester, jeg bruger hver eneste dag, ville være blokeret i Kina. Men det var alligevel underligt at opleve, at Facebook, Twitter og YouTube ikke fungerede. Og det var irriterende, at man ikke kunne google noget, eftersom de kinesiske myndigheder også har lukket for det.
På de kinesiske søgemaskiner er der udstrakt censur, og i det hele taget er Kina omkranset af det, der kaldes the great firewall of China: Det mest avancerede system til internetcensur i verden.
Det er utroligt, hvordan verdens største eller næststørste økonomi med nogle af verdens største virksomheder kan fungere med et digitalt overvågnings- og kontrolsystem, der rammer alle borgere.
De fleste kinesere bruger i dag WeChat, som populært sagt er Kinas applikation til alt. Den bruges af mere end en milliard mennesker til at sende beskeder, som socialt medie og som betalingsapplikation. Den muliggør samtidig en totalovervågning af borgerne, så staten hele tiden ved, hvor man færdes, hvem man kommunikerer med, og hvad man bruger penge på. Dertil kommer de 300 millioner overvågningskameraer, som Kina vil have i 2020.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
