Han skrev sange om hende og et legendarisk brev til hende, da hun lå for døden. Nu kommer filmen om forholdet mellem Marianne Ihlen og Leonard Cohen. Kulturugen byder også på følelsesbåret klavermusik og bæredygtigt snedkerhåndværk.
Det skal du opleve i næste uge: Nu kommer filmen om Leonard Cohen og hans norske muse
Marianne Ihlen og Leonard Cohen lærte hinanden at kende på den græske ø Hydra. Still fra filmen Camera Film
Lyt til artiklen
Henter...
KIM SKOTTE OM FILM: Marianne and Leonard. Instr. Nick Broomfield. Biografpremiere 14. nov.
»So long, Marianne«, sang Leonard Cohen for mange Herrens år siden. Sangens Marianne var identisk med Cohens norske kæreste og muse Marianne Ihlen. Nu har den britiske dokumentarfilmskaber Nick Broomfield med speciale i musikskæbner lavet filmen om kærlighedsforholdet bag den udødelige sang. (sko)