Med 7.500 tv-episoder og 500 film er den nye streamningtjeneste Disney Plus nu på markedet i konkurrence med bl.a. Netflix og HBO.

Disneys nye streamingtjeneste har fået flere millioner abonnenter på få dage

Star Wars-serien The Mandalorian kan streames på Disney Plus.  Foto: /Disney
Star Wars-serien The Mandalorian kan streames på Disney Plus. Foto: /Disney
Lyt til artiklen

Siden Disneys nye streamingtjeneste gik i luften 12 november, har de fået over 10 millioner abonnenter.

Den nye tjeneste Disney Plus har store forventninger til deres konkurrencedygtighed, hvor de har tjenester som Netflix og HBO som konkurrenter.

Administrerende direktør Disney Plus Bob Iger forklarer til The Hollywood Reporter, at der er sat en femårsplan for tjenesten, hvor målet er, at de skal have mellem 60 og 90 millioner abonnenter på verdensplan inden 2024.

Han udtaler til The Hollywood Reporter, at han har tillid til Disney Plus’ femårsplan og tilføjer:

»Der er kun ét Disney. Ingen har samme produkter som os, fordi ingen kan få samme varer«.

Tjenesten, som koster 7 dollars om måneden, svarende til små halvtreds danske kroner, tilbyder omkring 500 film inklusiv flere animationsfilm fra Disney samt flere Marvel- og Star Wars-film. Tjenesten har derudover 7.500 tv-episoder med bl.a. hele The Simpsons-serien.

Selvom Disney Plus har over 10 millioner abonnenter, vides det ikke hvor mange af dem, som er abonnent via en 7 dages gratis prøveperiode eller andre tilbud.

Tjenesten har med sin debut på markedet sat fokus på samarbejde med virksomheder, som får muligheden for bl.a. at tilbyde deres kunder rabatter på Disney Plus. Verizon, et amerikansk telekommunikationsfirma, har med et samarbejde med Disney Plus, kunne tilbyde deres kunder et gratis medlemskab til streamingtjenesten.

Disney Plus gik i luften 12 november i USA, Canada og Holland. 19 november er det muligt at købe abonnement til tjenesten i Australien, New Zealand og Puerto Rico.

Hvornår vi i Danmark får mulighed for at købe tjenesten er endnu uvist.

Firmaet har dog udtalt, at de inden for to år vil være tilgængelig med deres tjeneste på store dele af det globale marked.

Dele af Europa, bl.a. England, Tyskland, Italien og Spanien, får mulighed for tjenesten d. 31 marts 2020.

Cathrine Otterstrøm Hasager

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her