Han gjorde det, mens han var præsident, og han gør det stadig. Den forhenværende amerikanske præsident Barack Obama har en tradition med sig selv om at offentliggøre en liste over de bøger, der har sat sig spor i løbet af året, der gik.
Nu er han klar med en samlet liste over de bedste bøger, han har læst i 2019. Blandt dem er Shoshana Zuboffs ’The Age of Surveillance Capitalism’, som vakte stor opsigt i løbet af året, og vinderen af årets Booker-pris ’Girl, Woman, Other’ af Bernardine Evaristo. Ellers er det en blandet skare af økonomi, historie og skønlitteratur – og så lidt til sportsfansene.








