Med de første skridt inde i 2020’erne gør Svend Brinkmann status over de seneste år og ser tilbage på den diagnosekrise, der er opstået, og overvejer samtidig, om krisen kan indebære en forandring til det bedre. Hvis vi selv gør noget.

Svend Brinkmann: I Danmark kan man nu tale om en decideret diagnosekrise

Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Tiåret 2010’erne begyndte i kølvandet på den værste økonomiske krise siden 1930’erne. Den internationale finanskrise spredte sig i 2008 fra USA og ramte Danmark i form af problemer for bankerne, faldende huspriser, lavkonjunktur og stigende arbejdsløshed. 2000’ernes snak om friværdi, samtalekøkkener og jordomrejser blev i 2010’erne afløst af en mere dyster og indadvendt stemning, der også satte globaliseringen til debat på nye måder.

Senere kom diskussionen om de mange flygtninge og migranter, der tog den risikable færd over Middelhavet, kulminerende med den såkaldte flygtningekrise i 2015, hvor et stort antal mennesker søgte asyl i Europa, herunder Danmark. EU svarede med lukkede grænser, patruljering og aftale med Tyrkiet om at bremse flygtningestrømmen. Status er, at antallet af asylansøgere nu er faldet markant i Danmark, men krisen fortsætter jo uanset hvad for de mennesker, der er på flugt fra krig og konflikt i Mellemøsten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her