0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter Frederik Dessau er død

Den prisbelønnede forfatter og journalist Frederik Dessau er død i en alder af 92 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter Frederik Dessau er afgået ved døden. Han blev 92 år gammel.

Det skriver forlaget Gyldendal i en pressemeddelelse.

Dessau har været vidt omkring i sin karriere. Fra 1951 til 1954 var han journalistelev ved Fyens Stiftstidende.

I en lang årrække arbejdede han som programmedarbejder på P1 hos Danmarks Radio. I 1990 debuterede han som forfatter med en bog om den russiske forfatter Anton Tjekhovs liv og forfatterskab.

Som forfatter er Dessau særlig kendt for at skrive essays i bogform. Igennem 90'erne og 00'erne udgav han blandt andet 'Næsten: en bog om at være sammen', 'Livet på rejse: eftertanker fra Italien' og 'Ved nærmere eftertanke'.

I 2008 var han med til at starte netradioen Den2Radio. Her fungerede han som programmedarbejder.

Ønsket med radiokanalen var at skabe en kanal med mangfoldigt indhold, der var netbaseret og byggede på idéen om klassisk public service-indhold.

Foruden sit forfatterskab og journalistiske virke har Frederik Dessau også været involveret i teaterverdenen.

I 1970'erne var han tilknyttet Det Kongelige Teater som dramaturg og sceneinstruktør. Her arbejdede han også med at oversætte skuespil.

Frederik Dessau er blevet tildelt flere priser. Blandt andet Danmarks Radios Krygerpris, Svend Bergsøes Fonds Formidlerpris og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse fra 2006.

En af Frederik Dessaus sidste bøger er bogen 'Efter min mening' fra 2016. Her gør han sig personlige og etiske overvejelser over sit eget og andres liv - også i den karakteristiske essayform.

Ifølge Dessau selv er bogen henvendt til dem, der »ikke ved alt i forvejen«.

Dessau var gift med Birgitte Eskildsen. Han efterlader sig døtrene Masja og Louise Dessau.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts