0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Ivan Riordan Boll
Foto: Ivan Riordan Boll

Der er virkelig meget kedsomhed i alderdommen

At tænke på sig selv som gammel, når man er yngre, er som at tænke på et andet menneske. Men når alderdommen ankommer, er den overvældende, synes 89-årige Frederik Dessau. Og fuld af uventede forandringer.

FOR ABONNENTER

NB. Denne artikel blev udgivet i 2016. Frederik Dessau døde i 2019.

Karrene stivner, og bindevævet slappes. Skridtene bliver mere usikre, og begravelserne falder med større tæthed. Hvor arbejdslivet og samtalerne fyldte før, har ensomheden og kedsomheden taget over i lejligheden ved Søerne i København. Faktisk betragter den 89-årige forfatter og tidligere DR-medarbejder Frederik Dessau sin alderdom som en straf for noget, han ikke har gjort.

»Og det er ikke, fordi jeg er utilfreds med mit liv. Tværtimod. Jeg har altid været glad for det. Og derfor er jeg ked af, at det snart holder op«, siger han.

At tænke på sig selv som gammel, når man er ung, er som at tænke på et andet menneske. Men når alderdommen dukker op, er den overvældende. Og fuld af uventede forandringer. Kedsomheden og uoverkommeligheden har gjort sit indtog i Frederik Dessaus lejlighed på søbredden i København, hvor uret på væggen i stuen nidkært og tikkende tæller alle de sekunder, han ikke længere har så meget brug for.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce