Den nye dramadokumentarserie om Frederik IX får ikke anmelderne fra henholdsvis Berlingske, Politiken og B.T. helt op i skyerne. Men forskellige dele af serien trækker op i karakter, især dronningens medvirken får ros af anmelderne. Serien, som havde premiere 29. december, begynder i 1912, hvor tronen bliver overtaget af Frederik IX’s far, Christian X. Handlingen strækker sig over 60 år og er bygget op omkring en række begivenheder, som var skelsættende i den unge Frederiks liv.
Dronningen scorer toppoint
Dronning Margrethes medvirken i serien, hvor hun med andre eksperter kommenterer sin fars historie, fungerer ifølge alle anmeldere strålende. Jakob Steen Olsen fra Berlingske giver serien fire stjerner og markerer dronningens ’inside information’ som det mest interessante ved serien, og siger:








