0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svend Brinkmann: Alt går galt til sidst, også for den succesrige

I vores moderne verden, hvor det hævdes, at alt er muligt for den viljestærke, har skæbnen trange kår. Men undertiden sker der ting, som kan tilskrives skæbnen, og i sådanne situationer er den tragiske verdensanskuelse den mest humane at have med sig, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

I tragedierne er der plads til skæbnen: det vil sige, at mennesket er afmægtigt, skriver Svend Brinkmann.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Alt bliver godt til sidst. Hvis det ikke er godt, er det ikke til sidst«. Man støder ofte på dette citat i den positive selvudviklingskultur, hvor nogle mener, at John Lennon er ophavsmand, andre, at det er Paulo Coelho. Under alle omstændigheder citeres det i feel good-filmen ’The Best Exotic Marigold Hotel’, hvilket jo ikke gør det mindre patetisk.​​​​

Da jeg hørte det første gang, tænkte jeg, at det kan være mindst lige så korrekt at sige, at alt går galt til sidst, og hvis det endnu ikke er gået galt, ja, så er det nok ikke til sidst. For vi ved jo, at vi som dødelige væsener må forvente en udgang fra dette liv. Og hvad værre er, må vi også acceptere, at dem, vi elsker, en dag vil forlade os.

Den tragiske kunst vil derfor altid forblive relevant som en hjælp til at begribe dette. Ifølge filosoffen Simon Critchley fødtes filosofien i det gamle Grækenland ud af skuffelsen over, at der hverken fandtes en gud eller retfærdighed, hvorfor man så måtte bruge fornuften til at få styr på sin verdensanskuelse.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts