Trump kritiserer sydkoreansk Oscar-vinder

Foto: Michael Ciaglo/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Ciaglo/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA's præsident, Donald Trump, kritiserer, at den sydkoreanske film 'Parasite' har vundet prisen for Bedste Film ved oscarshowet.

Ved et vælgermøde i den amerikanske delstat Colorado natten til fredag dansk tid kritiserede Donald Trump oscarakademiet for at give prisen til en udenlandsk film.

»Hvor dårlig var Academy Awards (oscarshowet, red.) i år? Så I det? Vinderen var en film fra Sydkorea! Hvad fanden handler det om?«, sagde Trump foran en hujende forsamling.

»Vi har nok problemer med Sydkorea, når det gælder handel. Og så giver de dem årets Bedste Film. Var den god?«, før han forsøgte sig med en imitation af en Oscar-vært.

Præsidenten kan ikke læse undertekster

Den sydkoreanske film, der er instrueret af Bong Joon-ho, skrev historie som den første ikke-engelsksprogede film til at vinde prisen for Bedste Film.

Trump sagde videre til vælgermødet, at han ikke havde set filmen.

Oscar-vinderen 'Parasite' kan paradoksalt nok være med til at øge landets ekstreme ulighed

Filmens distributør i USA, Neon, kommenterede på Twitter præsidentens aversion mod filmen, der vises i amerikanske biografer på koreansk med engelske undertekster.

»Forståeligt, han kan ikke læse«, skriver distributøren.

Donald Trump har siden sin sejr ved præsidentvalget i 2016 turneret USA rundt med sloganet 'Amerika først'. Ved vælgermødet sagde han, at det var tide at finde de gamle klassikere frem.

»Kan vi få 'Borte med Blæsten' tilbage? 'Sunset Boulevard'?.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her