Den stribede Palads-bygning med sin karakteristiske bemaling af Poul Gernes er som en fransk klovn i bybilledet. Et overvintret billede fra de postmoderne 1980’ere klæbet uden på den barokke filmteaterbygning fra 1921, som passer ind i en storbys sammenrend af umage størrelser ved ikke at minde om noget som helst andet end sig selv.
Det er hverken en fantastisk bygning i sig selv, eller længere nogen stor biografoplevelse at komme i den gamle biograf. Palads er dermed ikke umistelig. Men den er trods alt noget særligt. Som en reminiscens fra en tid, hvor man fejrede filmmediet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
