Selv om danskerne tog godt imod hende, kunne Razan Hauggard fornemme, at nogle af dem havde ondt af hende. Den kurdiske kvinde, stadig teenager, som var flygtet fra Irak med mand og to børn, tænkte, at hun i deres øjne var den unge barnebrud. Og det var hun – en barnebrud. Men et offer var hun ikke. Og det er et af de vigtigste budskaber, den nu 47-årige kvinde giver videre til de flygtninge- og indvandrerkvinder, hun i dag hjælper med at integrere sig i det danske samfund. Vi bringer et uddrag af ’Det er kvinder som mig, de kalder ofre’, Dorte Hygum Sørensens bog om Razan Haugaards liv.
Razan var kun 13 år, da hun blev kørt op i bjergene til den mand, hun aldrig havde set før. Som 14-årig blev hun mor
Bogen 'Det er kvinder som mig, de kalder ofre' handler om Razan Haugaard, der som 13-årig blev giftet væk til en 16 år ældre mand. Senere kom hun til Danmark som politisk flygtning. Foto: Peter Hove Olesen/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Dybt inde i blikket i spejlet kan hun stadig se den videbegærlige og selvstændige drengepige, hun var som barn. Pigen er endda blevet mere tydelig i de senere år, efter at Razan er fyldt 40. Som om hendes oprindelige kerne ikke længere lader sig kue. Bevidst har hun selv fundet den frem i de senere år, og nu vokser den og får mere kraft, selv om der indimellem kastes en mørk skygge ind over den.
Nogle gange er hun forbavset over, at ikke alle bemærker det mørke, når nu det er så synligt for hende selv. Udadtil er Razan kendt som den smukke, stærke og smilende kvinde, som har indsigt og overskud til at give af sig selv for at hjælpe andre. Sådan er hun også. Men ikke kun sådan.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
