0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tom Hanks vil være pennevenner med otteårig dreng ved navn Corona

En australsk dreng på otte år blev drillet med sit navn. Men så skrev han et brev til Tom Hanks.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Monica Almeida/Ritzau Scanpix
Foto: Monica Almeida/Ritzau Scanpix

Tom Hanks og hustruen Rita Wilson fotograferet i januar i år.

Kultur

Det er ikke nemt at hedde Corona i disse dage.

Især ikke, hvis man er en dreng på otte år, som de andre i skolegården kalder ’Coronavirus’ i stedet for bare navnet, der oprindeligt betyder krone på latin, og som også anvendes om det yderste lag af solens atmosfære, den cirkel omkring solen, som kan ses under en solformørkelse.

Drengen Corona de Vries fra Australien blev i hvert fald drillet. Men nu har han fået en trøstepræmie: En skrivemaskine og et håndskrevet brev fra den amerikanske skuespiller Tom Hanks.

Skuespilleren og hans hustru blev smittet med covid-19 – sygdommen, som man kan få, hvis man er smittet med coronavirus – kort efter sin ankomst til Australien, og eftersom drengen var en stor fan af Tom Hanks’ rolle som stemmen bag Woody i ’Toy Story’, syntes det oplagt at skrive en hilsen til ham. Corona spurgte ham, om han var blevet rask og delte sin historie med drilleriet.

Brevpapir og konvolutter

Med lidt hjælp fra det australske tv-selskab 9 News nåede brevet også frem til skuespilleren, og hans svar var generøst.

»Kære Corona«, står der i svarbrevet.

»Tak for at være sådan en god ven – venner får deres venner til at føle sig godt tilpas, når de ikke har det så godt. Selv om jeg ikke længere er syg, fik jeg det endnu bedre af at læse dit brev«.

Ud over brevet sendte Tom Hanks en stor pakke med, som viste sig at indeholde en skrivemaskine af mærket ’Corona’. Tom Hanks har ofte fortalt om sin passion for skrivemaskiner og endda skrevet en novellesamling, hvor en skrivemaskine optræder i hver eneste historie.

Nu er det drengen Coronas tur til at få skrivemaskiner ind på livet. »Spørg en voksen, hvordan den virker«, lød det i brevet.

Og Tom Hanks inkluderede brevpapir og konvolutter med sin adresse, så drengens breve kan nå frem.

Brevet til drengen, som selvfølgelig var skrevet på maskine, indeholder også en håndskrevet note, som er en reference til titelsangen fra ’Toy Story’:

»You’ve got a friend in ME«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere