0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Brinkmann fik ondt i maven over TV 2-program: »Mange af os er begyndt at stille de helt forkerte spørgsmål«

Jeg frygter, at vi er ved at miste sansen for kvalitativ lykke, når vi tæller skridt, kilo, kalorier, vægt, puls, timer og kvantificerer alt fra nærvær til lykke, skriver Svend Brinkmann i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Koncern TV- og Filmproduktion
Foto: Koncern TV- og Filmproduktion

TV 2-programmet 'Min sindssygt sunde familie' følger bl.a. en familie på Østerbro i København, der er biohackere: Det vil sige, at de stræber efter at have fuld kontrol over kroppen for at optimere deres livslængde.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Her under nedlukningen ser jeg mere flow-tv end normalt, og forleden faldt jeg tilfældigvis over et interview på TV 2 med en dansk familie, der lever som såkaldte biohackere. De deltager som en af familierne i serien ’Min sindssygt sunde familie’. De er selvfølgelig udvalgt, fordi de er ekstreme og måske kan vække diskussion og forargelse. Biohacking er en praksis, hvor man anvender viden om krop, ernæring og træning i kombination med teknologi som skridttællere, søvnmålere og lyskilder til at optimere sin sundhed og livslængde.​​​​​​​

Jeg blev ikke selv forarget, men nærmere taknemmelig over, at familien viser sig frem i al sin ekstremisme, så vi alle kan se, hvor ensporet det kan blive, når man gør sundhed til et spørgsmål om kvantitativ optimering for både børn og voksne. Faren i familien har fundet ud af, hvor lidt han kan træne hver dag for at få maksimalt udbytte. Han bruger altså ikke kroppen, fordi det bringer ham glæde i sig selv, men for at kunne registrere resultatet på en ekstern målestok. Det samme gælder søvn og kost, der omlægges fra at have værdi i sig selv for de fysiologiske væsener, vi jo også er, til at blive redskaber i en livslang optimeringskamp.

Jeg fik helt ondt i maven, da manden udtalte, at han arbejdede på at optimere sit liv på en måde, så han kunne have mest muligt travlt uden at få stress. Det gælder altså om at finjustere livets tandhjul, så de kan køre hurtigst muligt – helst lige til grænsen, men ikke over – for ellers spilder man jo tiden med at køre langsommere, end man kunne have gjort. Han nævnte flere gang sit overordnede livsmål om at blive 100 år. Det stod hen i det uvisse, hvorfor netop de 36.500 dage på Jorden skulle være værd at stræbe efter, men det illustrerer jo meget godt, hvad der sker, når kvalitative spørgsmål om livsindhold og mening gøres til rent kvantitative indikatorer. En slags New Public Management af ens eget liv, hvor menneskelig effektivitet måles på Key Performance Indicators.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce